Mejeriet Enigheden lå på hjørnet af Rentemestervej og Lygten, og var efter sigende en god arbejdsplads. Det var en kooperativ virksomhed. Udover mange store virksomheder
var der også mange enkeltmands virksomheder, som lå i kældre, og bagbygninger. En lille lædervarefabrik. Et firma, som fremstillede korkpropper. En metalsliber. Hele dette blandede bolig og fabrikskvarter, var omgivet af værtshuse.
Fra Frederikssundsvej op ad Frederiksborgvej lå Cafe´ Fredensborg, Bondestuen, Pigalle, Løve kroen. Viggos vinstue. På Glasvej lå Glaskroen. På Rentemestervej lå Rentemesterkroen.
Min fornemmelse var, at deres store ugentlige fortjeneste lå om torsdagen, når lønningsposerne blev uddelt. Billardbordene var besat, og der blev drukket
tæt. Ofte stod konerne udenfor fabrikken om torsdagen for at redde en del af ugelønnen. Ukendt var det ikke, at der var slagsmål udenfor kroen, men som regel gik de ind og drak videre, når de havde raset af.
Jeg boede overfor Løve Kroen. Udenfor vores soveværelsesvindue, som lå i stueetagen, var der sporvognsstoppested for linje 16 og 19. Når Løve
Kroen smed de sidste gæster ud, var det ikke ukendt, at der kunne være noget højrøstet tale. Man skulle i hvert fald ikke være den store strateg for at finde ud af, hvor de kom fra. Der kunne spores en vis uenighed mellem ”fyldebøtterne”,
men det var nu ikke de store kulturelle emner, der var uenighed om. Det var ikke altid let at finde ud af, hvori uenigheden bestod. Umiddelbart lød det heller ikke, som om, det var helt let for de sene natteravne at finde en linie i uenigheden. Det
skal nævnes, at jeg ikke har bemærket, at beboerne i det område jeg boede i, var særlig tørstige. Enkeltpersoner kunne selvfølgelig altid udpeges.
Overfor, hvor jeg boede på hjørnet af Rentemestervej og Frederiksborgvej lå produkthandleren i nogle år. Sidenhen flyttede den til Brofogedvej i nærheden af værtshuset Bondestuen.
Hos produkthandleren kom ”Syvtallene”. Det var dem, som gik og rodede i skraldebøtterne. Deres universel-værktøj var en tynd jernkrog, så de kunne rode rundt i skraldebøtterne. Deraf deres navn. Oftest på
en trehjulet ladcykel kørte de rundt. På ladet var der en hel del bøtter. Fra skraldebøtterne samlede de klude, jern og metal, gamle aviser, flasker, og gammelt brød.
”Syvtallene” generede ikke nogen. Typisk var de lidt tørstige, og havde åbenbart fundet en indtægtskilde ved at samle ting sammen fra skraldebøtterne. Nogle af
dem havde lejligheder. Andre fornemmede jeg sov i produkthandelen. Én havde sit soveværelse på ladet af sin trehjulede cykel. Den trehjulede cykel blev kørt ind i et hak på Bisiddervej. Han tog ikke noget tøj af. Ej heller
kasketten. To sække var hans nattøj. Den ene trak han på nedefra og op. Den anden trak han nedover hovedet. Sengen var ladet på cyklen.
En vis skillelinje mellem ”Syvtallene ”, ”Skærsliberne” og ”Spritterne” var der i det område omkring Rentemestervej. I dag vil man nok samlet kalde dem en befolkningsgruppe, som lever på en alternativ
måde. Lidt på kanten af samfundet.
Min fornemmelse var, at skærslibercyklen gik på omgang mellem ”Spritterne”,
når der skulle samles penge ind til fornødenhederne. ”Spritterne” drak kogesprit, så det har været hård kost for de indre organer. De holdt for det meste til på Rebslagervej ved Lygten. Påfaldende var
det, at nærmeste nabo var mejeriet ”Enigheden”, men den har de nok gået en stor bue udenom. Sidenhen blev der blandet noget i kogespritten, så den ikke kunne drikkes. Jeg er ikke vidende om, hvordan spritterne efterfølgende
klarede hverdagen.
Også ”Spritterne” var ret uskadelige. Vi kunne opleve, at de kom og tiggede ved gadedøren. Jeg
kan huske, at min mor smurte nogle gange en madpakke til dem. Dog måtte hun holde op med det, for de havde slået et kryds på dørkarmen. Åbenbart mente de, at min mor lige så godt kunne fodre alle ”spritterne”
i området, når nu hun var i gang.
Når jeg gik med morgenaviser, var det ikke ukendt, at der lå mennesker i opgangen
og sov. I opgangene var der sjældent noget lys. Pærerne manglede, men man kunne altid finde hen til brevsprækken, hvor avisen skulle ind. Problemet var, at man for sent opdagede, at der lå én og sov. Ofte var det en brandert
der skulle dampe af.
Én af notabiliteterne var en ”spritter” ved navn ”Lange
Frank”. Mange historier gik der om ham. De fleste børn og voksne kendte ham. Han var absolut uskadelig, men så man ham for første gang, kunne han virke meget faretruende. ”Lange Frank” var meget høj, og havde et
ansigt, der så rimelig brugt ud. Normalt havde han en kæmpe brandert på. Når han kom balancerende hen af fortovet, havde han den ene arm ude til siden, som en vingeskudt fugl. Formodentlig var det for at holde balancen. Det forekom,
at ”salatfadet” kom og hentede ham. Typisk, når han i sin brandert var faldet omkuld, og ikke kunne rejse sig op. Jeg erindrer engang, han havde tabt sine bukser og sad i en stor snedrive. Det måtte politiet løse. De kendte ham,
og tog ham bare med.
Det siges, at han var kommet fra en temmelig velstående familie, og havde
haft en lovende fremtid for sig, men et eller andet med ulykkelig kærlighed, havde slået ham helt ud, og han var havnet, som ”spritter”. Jeg kan huske han ofte tiggede om at få en halv krone. Mange forskellige skæbner har
der formodentlig været blandt ”spritterne”. Næppe nogen har ønsket den karriere, de har fået.
Vi var en hel del børn på Rentemestervej, men friarealerne til at lege på var meget ringe. Godt nok var der en gård, men ofte hang der vasketøj, og så var det begrænset, hvor meget der var
plads til at udfolde sig. Spillede man bold eller larmede lidt for meget, så blev beboerne vrede. Heldigvis var der i starten ikke så mange biler på vejene, og Schous fabrikker var lukket om søndagen, så Rentemestervej kunne
bruges i fuld udstrækning.
Da vi blev ældre tog vi på fodboldbanerne i Utterslev, og
spillede fodbold. Om vinteren var vi på skøjtebanen i Ringertoften, når det vel og mærke var frostvejr. Der var forskellige ungdomsforeninger i det område. Jeg var selv blevet medlem af FDF, som holdt til i Kapernaumskirken.
Sidenhen blev FDF flyttet til Utterslev Børnegård. Den økonomiske grundsten til Utterslev Børnegård blev lagt af pastor Klausen ved, at han samlede frimærker. Han blev også kaldt Frimærkepræsten.
Jeg ved, der også var noget der hed TK og DUI. TK var en forkortelse for Terrænsport Kredsene. De
grønne og gule spejdere var også repræsenterede. I FDF mødtes vi cirka én gang om ugen. DUI (De Unges Idræt) var en Socialdemokratisk ungdomsbevægelse. DUI havde mig bekendt klubhus i Lersøparken. De
grønne og gule spejdere holdt til ved Kapernaums kirken. I FDF gjorde man meget ud af at fortælle, at man ikke var spejdere.
Vi gjorde gymnastik én gang om ugen på en af skolerne, og om sommeren spillede vi fodbold på Nøkkerosevej. I sommerferien, påske og pinse var vi på ture med overnatning.
Ja, det var blot lidt af det jeg kunne bidrage med. Skulle nogen have yderligere interesse for den
årgang, jeg tilhører, står jeg selvfølgelig til rådighed, hvis jeg kan hjælpe med oplysninger. Området jeg boede i, var Rentemestervej – Frederiksborgvej – Glasvej.
Med venlig hilsen
Bendt Nielsen
e-mail: nielsenbendt@gmail.com
TIL TOPPEN AF SIDEN