GENSYNSMØDE d. 17-04-2013

med ERLING SAXHOLT OG PALLE H. JENSEN

 

Poul Erik, Erling Saxholt og Palle H. Jensen

 

   Onsdag d. 17/4-2013 var dagen hvor jeg mødtes med Erling Saxholt og Palle H. Jensen. Ja, Palle er jo efterhånden en gammel kending, men Erling var det første gang jeg så, efter 50 år. Vi tre 'gamle' drenge har gået i klasse sammen, fra 1. klasse. Erling gik dog ud af vores klasse omkring 5. klasse. Palle og jeg har gået sammen alle 10 skoleår.

   Erling kom jeg i kontakt med, da han en dag skrev en mail til mig. Han havde, som så mange andre, fundet hjemmesiden og kunne derfor skrive til mig.

   Vi havde et rigtigt hyggeligt møde, hvor vi sad udenfor i et dejligt varmt forårsvejr tæt på Nørreport Station. Vi mødtes kl. 17 og efter nogle timer forlod Erling selskabet, mens Palle og jeg fortsatte videre, for at komme hen og få lidt mad. Det kunne man nemlig ikke få på den café, hvor vi mødtes.

   Det var meningen at vi skulle have været 2 klassekammerater mere, men de var forhindret. Det kunne ellers have været sjovt at mødes, os 5 gamle klassekammerater fra de tidligste skoleår, med start i 1959. Men måske lykkes det en anden dag, det håber jeg oprigtigt.

   Palle og jeg sluttede dagen af ved 23-tiden, efter en rigtig vellykket dag.

 

- poul erik.