FERIEKOLONIEN V/ ABILDVIG

fra FLEMMING P. ROHBACH:

 

 

Her er noget af min erindring fra Abildvig v/ Stubbekøbing:

Vi var ca. 40 drenge fra Grundtvigskolen på sommerferie i 1961 (selv var jeg 9 år). Vi mødtes på Hovedbanegården ’under uret’, og jeg er næsten sikker på, at det var et damplokomotiv, som fragtede os til Stubbekøbing. Og videre til kolonien med bus.

Det var en trelænget, nedlagt, bondegård med stråtag! Den ene længe var en stor sovesal uden elektrisk lys, for enden var der badefaciliteter, men jeg mener ikke, at der var varmt vand i hanerne. Den anden længe var spisesal. Den 3. længe var lærernes gemakker. Her var der elektrisk lys!!! Kolonien var beliggende i et stort skovområde meget tæt på vandet, der var høje skrænter, hvor mursejlere havde reder. Endvidere var der mange fiskehejrer!

Lærerkollegiet bestod af 1001 bums uden vedhæng. Jørgen Meyer og frue samt deres søn (mener han hed Jan) samt den lykkelige nygifte Bent Paulsen med sin dejlige rødhårede hustru og deres nyfødte dreng Allan. Fru Paulsen kom og puttede os når vi skulle sove. En herlig, glad kvinde, som døde alt for tidligt! Efter hendes død var Paulsen ikke den samme person som tidligere.

Det første der skete, da vi ankom, var at 1001 bums hældte en flaske klor i vandbrønden. Jeg husker, at vi den første morgen fandt nogle store drenge i brændeskuret. Det viste sig, at de selv havde cyklet til kolonien og kom sent om natten, og derfor måtte overnatte i skuret. Der var flere af de store drenge, som havde været på kolonien før.

Der blev udnævnt hold til at skrælle kartofler, et hold lokumsrensere, og et mælkehold. Selv kom jeg på kartoffelskrællerholdet. Her skrællede vi adskillige zinkbaljer kartofler! Lokumsrenserne havde svært ved at holde lokummerne, så vi måtte besørge i skoven på spejde-manér!

Der var en stor boldbane, hvor fodbolden trillede lystigt! Enhver dreng med respekt for sig selv bar dolk, og der blev snittet i træ og bygget huler! Især løs (let) bark blev brugt til at skære både, som der blev sejlet med ved stranden. Nogle byggede tømmerflåder af drivtømmer.

Kolonien havde sin egen slagsang, som kørte på melodien: 'Det är flickorna i Småland'. Teksten var skrevet på tavlen i spisesalen. Der var flaghejsning hver morgen med sang og uden musik: 'Der er ingenting, der maner'.

Vandreture til Stubbekøbing - vi måtte ikke 'tomle den'. Det var der én, der gjorde. Det viste sig at være en af lærernes bil, så han blev vist ikke taget op!

På landevejen gik vi ind på gårdene og spurgte, om vi måtte se dyrene. Dette fik vi  altid lov til (bonden har sikkert tænkt ’disse ’københavnersnuder’ har sgu’ nok aldrig set en levende gris’). Men det havde vi på Dyrskue på Bellahøj, men ikke i dyrenes vante omgivelser!

Når vi kom til Stubbekøbing, var det for at snolde og købe en souvenir med hjem, som regel en lille porcelænsfigur med bynavn.

Endvidere købte vi musefælder, så vi kunne fange levende mus. I køkkenet fik vi lidt havregryn, og efterfølgende kunne vi sætte fælderne op og fange skov- og markmus. Det var altid spændende om morgenen, om der var gået en mus i fælden. Dette skete meget ofte, og vi  opbevarede ’kæledyrene’  i  træ- eller papkasser. Kassen var indrettet som en skovbund med blade, mos og lignende. Vi sørgede for, at de fik mad og drikke. Nogle af musene fik gnavet sig ud, nogle ’springmus’ hoppede ud af kassen. Alle mus blev selvfølgelig ’løsladt’ uden at have taget skade.  

Tæt på kolonien lå en ærtemark. På et tidspunkt fik vi besked af lærerne at, bonden havde rettet henvendelse og oplyst at ærterne var sprøjtet, så bælgen kunne ikke spises, hvilket var kutyme dengang. (Han har nok ville gøre os bange, for ikke at stjæle hans ærter).

Under koloniopholdet, var det altid spændende når postbudet kom om der var pakker hjemmefra. Selv fik jeg pakker fra mine forældre og bedsteforældre. Indholdet var slik og frugt og selvfølgelig Anders And. Så de lommepenge jeg havde deponeret hos lærerne blev næsten ikke brugt, og blev udbetalt ved hjemrejsen.    

Vi var på tur til Næsgård, en stor landbrugsskole, hvor vi blev vist rundt for at se de mange dyr og maskiner. Til sidst blev vi beværtet med chokolade og lagkage.

Den sjoveste erindring, jeg har, var, når vi skulle sove, så var der virkelig gang i den, med sjove korte vittigheder, sange og anden spas (frække omredigerede reklameslogans). Husker, at der var en del, som fik buksevand. Der var natteture med lommelygter - der gik rygter om smuglere i farvandet!!!

Det var 4 herlige uger med bragende solskin, dejligt badevand og godt kammeratskab.

Hilsen
Flemming

 

Abildvig i dag.   

Knud Lykking.

fra Knud Lykking: 

 

Jeg var der på koloni i 50'erne. Jeg mindes en stor sovesal, havregrød til morgenmad og en masse dejlig leg med de andre børn -  Jeg har nok været 9-10 år gammel.

 

 

 

 

TIL TOPPEN AF SIDEN