SPRITTERNE

   På denne side, vil der blive bragt historier og fotos fra tiden med de sprittere i Nord-Vest kvarteret, vi kunne se rundt omkring os i gadebilledet i 60'erne.  

   Billederne med tilhørende tekst, er primært hentet fra bogen: "Prinser og vagabonder" skrevet af Anders Enevig.  

   Nederst på denne side, findes et specielt afsnit om "Lange Frank" skrevet af Yrsa Holm samt forskellige personer fra hhv Facebook og emails sendt direkte til mig.

 

Du kan læse mere og se flere fotos på disse sider:

REBSLAGERVEJ og PER JOHAN JENSEN

  

   Her ser du området hvor spritterne holdt til. Har DU en historie om spritterne, enkeltpersoner eller generelt, skal du være velkommen til at skrive til mig på:  newpew@mail.dk

 

 Her er en oversigt over beboerne på Rebslagervej i 1973 (KRAK'S VEJVISER): 

 


 

   Spritterne er en fællesbetegnelse for: klunsere, prinser, betlere og vagabonder, da de som regel alle er spritdrankere. Men ordet "spritter" dækker ikke helt, hvis man vil placere dem i de befolkningsgrupper hvor de retteligt hører hjemme.

   Betlerne og vagabonderne er den samme gruppe og kaldes med stolthed blandt spritterne for "prinser". De siger selv at de "prinser den" eller "tæller den" når de hygger sig med spritflasken. I modsætning til "prinserne" er klunserne en helt anden befolkningsgruppe. "Prinserne" foragter klunserne fordi de roder i skraldespande og kaldes derfor også for nogle svin. Klunserne foragter "prinserne" fordi de tigger penge og mad. De gider ikke at arbejde og bruger deres slibercykel som et skalkeskjul for betleri, siger de.

   

 

   Bumsemærket: Spritteren har på sin venstre hånd fået tatoveret et korrekt lavet bumsemærke, karakteriseret ved 3 prikker anbragt som hjørner i en ligesidet trekant. Bumsemærket på hans højre hånd er fejlagtigt placeret og omgivet af en stjerne for at skjule bumsemærket.

  

   Her sidder fire sprittere som venter på at de åbner hos Kirkens Korshær på Drejervej i NV. Forrest i billedet ses "Lange Frank".

  

   Seks prinser 'tæller den' foran et i 1961 nedrevet hus på hjørnet af Rebslagervej og Plumsvej i det gamle Lersøkvarter. Foto er fra 1960.

  

Skærsliberen i to forskellige udgaver, med sit transportable sliberi.

  

   Rebslagervej, som den så ud i 1961. Tidligere hed vejen Alexandravej. På grund af et byggeri på Lygten, blev vejen skåret over i to halvdele, den ene kom til at hedde Alexandravej og den anden halvdel Rebslagervej.

 

Rebslagervej 1950. Foto tilsendt fra Per Johan Jensen.

 

En købmandsbutik i kvarteret (1950). Foto tilsendt fra Per Johan Jensen.

  

    En af prinserne på Rebslagervej, sover branderten ud. Læg mærke til at han bruger et gasapparat som hovedpude.

  

 

   Engang imellem blev stemningen i det gamle spritterkvarter så høj at beboerne måtte ringe efter politiet for at få dæmpet gemytterne. De blev som regel taget med og sat i detentionen.

  

 

 Københavner Karlo synger det gamle skærsliberråb: Her er skærslipperen.

 

 Et par "sprittere", bl.a. Lange Frank (1950). Foto tilsendt fra Per Johan Jensen.

 

 


 

OM LANGE FRANK

 

Jeg har pr. april 2017 fået følgende tekst fra Yrsa Holm:

 

Kære Poul Erik.

  Jeg er formand for Slægtshistorisk forening for Vestegnen og har været det i 14 år. Vi er en forening med 90 medlemmer og vi har hjemmesiden:  www.sfv-glostrup.dk . Vi har lokaler i Glostrup og mødes hver tirsdag aften.
   Jeg slægtsforsker selvfølgelig selv, og har skrevet et par bøger om forskellige slægter. Jeg har ikke selv gået på Grundtvigskolen men på Husum Skole og j
eg har boet i området ved Rentemestervej, og har oplevet alle dem der gik/lå/sov rundt omkring bl.a. Provstevej og fra højbanen til Utterslev Torv samt Lersøbøllerne samler jeg også på. Jeg er for flere år siden begyndt at lede efter, hvad jeg kan finde om dem, da mange har en meget interessant historie og deriblandt er også "Lange Frank", som rigtigt hed Frank Holger Christensen og som egentlig kommer fra en familie der ikke manglede noget og alligevel endte sørgeligt.

Jeg har nogle oplysninger vedr. "Lange Frank":

   Jeg husker også at vi børn var ret bange for ham. Jeg boede i området og vi børn gik altid en stor bue uden om ham og de andre der stod i klynger i kvarteret.

   Han boede egentlig i en tilgroet villa på Theklavej 33 med sin mor Cornelia Thyra Amanda Christensen, født Henrichs og store søsteren Else Emilie samt en masse vilde katte. Han havde også en storebror ved navn Robert Villi.

   ”Lange Frank” hed Frank Holger Christensen og var født den 30. september 1910. Hans far hed Jens Peter Christensen. Han står registreret som restauratør, spiritushandler og gæstgiver på Theklavej 33. De sad nok ret godt i det, for forældrene ejede huset på Theklavej 33.

   Faderen døde som 55 årig den 6. februar 1924. Hans mor døde den 29. januar 1966 som 89 årig, og søsteren boede så i huset alene, hun var ugift. I Krak fra 1973 ser man søsteren noteret under nr. 35. Ved moderens død står der også nr. 35, så numrene på Theklavej er sikkert ændret på et tidspunkt.

Hilsen Yrsa Holm.

Her ser man huset nr. 33 hvor "Lange Frank" boede, med kælder og 1. sal, hvor de havde lejere. Hele stueetagen på begge sider af døren, var deres etage. De havde i mange år, mens faderen levede, tjenestetyende boende.

Data over Lange Frank's familie og adresse:

 

Modtaget fra Yrsa Holm:

   Frank Holger Christensen er født 30. sept. 1910 på Theklavej 8, 1.
Far vinhandler Jens Peder Christensen og mor Kornelia Thyra Amanda Katharina Heinrichs. Forældrene viet i Sions sogn 25. april 1899. Faderen er født 13. maj 1868 og moderen 13. sept 1876.

   Storebroren hed Robert Villi Christensen født 14. januar 1899. Storesøsteren hed Else Emilie Christensen født 28. sept. 1906

   De boede på Theklavej 8, 1sal fra 1908 til 1912. Faderen står som brændevinshandler, spiritushandler, gæstgiver og restauratør allerede fra 1901.

   I 1913 flytter de til Theklavej 9 stuen. (Som ejere af huset) Der er noteret lejere på 1.sal og i kælderen.

   I 1914 ændres gadenumrene på Theklavej - Theklavej 9 bliver til Theklavej 33.

   De havde i mange år, mens faderen levede, tjenestetyende boende, helt fra 1901 hvor de boede på Frederikssundsvej 86 st.

   I Politiets mandtaller fra 1914 – 1922 står familien noteret under nr. 33 (nr. 35 eksisterer ikke i de år, det går fra nr. 33 og næste nr. er nr. 37) De er stadig noteret med lejere i kælder og på 1.sal.

   I 1921 kan jeg se broderen Robert Villi for sidste gang noteret på adressen, hvor han så forsvinder hen, ja det ved jeg ikke – han dør måske?

   Folketælling 1825 Teklavej 33 st. Kornelia står nu som enke og som husejer sammen med datteren Else Emilie og Frank Holger.

   Faderen Jens Peter Christensen dør d. 6. febr. 1924. Han er død i Aagerup, hvorfor i Aagerup, har jeg ikke fundet ud af? Han havde måske et sted i Aagerup som restauratør, ja det er uvist?

   Folketælling 1930 Theklavej 33 st. Kornelia står som fhv. beværterske. Kornelia, datteren Else Emilie og Frank Holger plus lejere er noteret der.

   Folketælling 1940 Theklavej 33 st. er rettet over til 35 st. (så der må være sket en nummerændring her). Her er Kornelia, datteren Else Emilie og Frank Holder noteret, men ingen på 1.sal og i kælderen. Kornelia står som husejerske.

   Moderen Kornelia, født Henrichs, dør d. 29. jan. 1966 på Rudolf Bergs hospital som 89-årig. begravet 3. feb. 1966 på Brønshøj kirkegård.

   I kraks adressebog fra 1973 (se næste afsnit), står nu kun søsteren frk. E. Christensen opført under Theklavej nr. 35, som ejer af huset. Så søsteren levede i 1973 og var 67 år, men Frank er ikke registreret, så jeg tror at Frank på det tidspunkt er død.

- Yrsa Holm

 

   Jeg har pr. 15-8-2017 modtaget flere detaljer i relation til "Lange Frank":

Jeg kan lige fortælle dig at Lange Franks bror Robert Willi Christensen, Theklavej 33 blev gift den 21. juni 1924 på Kbh. Rådhus med Valborg Caroline Emmy Augusta Larsen født 6. marts 1899, havde bopæl på Theklavej 30 st.


De fik begge bopæl på Theklavej 33 sammen med Roberts mor Cornelia og hans søster Else Emilie samt Lange Frank. I 1930 boede de stadig i nr. 33. Ved vielsen var Robert registreret som vognmand og Valborg som kassererske.

Hilsen fra Yrsa Holm 
 

 

Fra Facebook og tilsendte e-mails

Man kan her se at "Lange Frank's" storesøster: E. Christensen, bor i nr 35 (tidl. nr 33).

Tilsendt fra Søren Fensby:

Om "Lange Frank".

   En trist menneskeskæbne, der var kendt i en stor del af kvarteret, hvilket gør det interessant at høre om hans baggrund etc. Han boede i en villa med en fuldkommen tilgroet have på Theklavej sammen med sin mor og søster og et væld af vilde katte.  Han skulle være blevet håbløs alkoholiker af som ungt menneske at drikke ”sjatter” i forældrenes værtshus. I dagligdagen kunne han tit findes på enten Drejervej eller Rebsslagervej, hvor der blev ”varmet op” inden turen gik rundt i kvarteret for at betle, så branderten kunne holdes vedlige.

 

Fra Facebook (tilsendt fra Søren Fensby):

Torben Leed Nielsen: Jeg kan huske at I boede på Theklavej i hus ved siden af Lange Frank. Legede også med Torben, men husker det som en kort periode før I flyttede. Lange Frank som vi kaldte ham var altid fuld, og vi børn var lidt bange for ham fordi han så lidt skrækindjagende ud når han kom gående i sin brandert og meget høj. Var nogen gange på æble/pærerov i hans have, når vi vidste han ikke var hjemme. Boede vist nok sammen med sin mor.

Kirsten Randrup: Hej Vivi,- det var jo lidt eksotisk med dig og Torben. De eneste børn i min verden, der ikke boede i lejlighed. Min bror Poul legede meget med Torben. Og naboen hed altså Lange Frank,- nåh! Og boede rigtignok med sin mor. Og så var der alle de vilde katte, som boede i deres kælder. Jeg har en gang (meget modigt og sammen med andre) sneget mig ind i Lange Franks meget tilvoksede have,- helt hen til huset og set ind i kælderen. Det var sindssygt farligt, når man lige var startet i skole.

Lena Haar: Åh, hvor trist. Jeg husker, hvor bange jeg var, hvis jeg mødte "Lange Frank", som vi også kaldte ham på Tranevej. Jeg skulle købe engelsk sauce og skibsøl hos Hejgaard, der havde en lille butik på hjørnet ind til passagen. Så kom Lange Frank og tiggede en flaske sprit, som han så fik. Det var inden, den blev denatureret.

Winnie Dræbye Johnsen: Ja, Lange Franks skæbne var trist, da han var blevet alkoholiker af at drikke sjatter i forældrenes værtshus, da han var knægt.

Vivian Hummel: Jeg vidste ikke at Lange Franks forældre havde værtshus, kan du fortælle noget mere Winnie? Jeg var nabo til ham, og han boede sammen med søsteren og moderen, de gik tit og talte med de vilde katte:))

Winnie Dræbye Johnsen: Vivian, jeg kan ikke huske så meget, men jeg mener, det var på Provstevej hans forældre havde det. Jeg skal prøve at spørge min mor om hun kan huske det. Hun er trods alt 90 år.

Søren Fensby: I Anders Enevigs bog ”Prinser og Vagabonder” er der et billede af Lange Frank og nogen af hans kumpaner, taget på Drejervej. I modsætning til Enevigs anden bog ”Kræmmere og Klunsere” hvori mange af de menneskeskæbner, der holdt til hos ALVI på Blytækkervej, er beskrevet, findes der ingen levnedsbeskrivelse af Lange Frank, til trods for han var kendt i hele kvarteret omkring Frederikssundsvejens Skole i hvert fald fra skolen og ned til Slangerupbanen. Jeg ved også at han, meget upædagoisk, blev brugt som skræmmefigur over for børn: ”Hvis du ikke opfører dig ordentlig, kommer Lange Frank”.

Vivian Hummel: Ja, og jeg fik da fortalt af mine forældre at jeg var det eneste barn der ikke var bange for ham, som sagt før tog jeg hans store hånd i min lille barnehånd og fulgte ham hjem.

Inge Lise Hyllested: Hej Søren - jeg har ikke så meget viden om ham udover at han tit var at se i gadebilledet. Når jeg gik med min mor hilste hun altid på ham, så jeg lærte ikke at være bange for ham. Hun talte altid så venligt til ham, kunne vist huske hans bedre dage. Desværre har jeg ikke min mor mere - ellers havde jeg spurgt hende.

Torben Leed Nielsen: Lange Frank boede i nr. 35 el. 39 på Theklavej lige efter den røde ejendom Theklavej/Provstevej i hus ved siden af Vivian, og før det gamle garageanlæg. Det hele er revet ned nu og der ligger nu det grå beton boligetagebyggeri.

Kirsten Randrup: Du har næsten ret, Torben. Efter den røde hjørneejendom, hvor jeg boede, var der en lille ejendom med lejligheder. 2 i stuen og 2 ovenpå. Så kom Franks hus, og endelig Vivians hus (nr. 37).

Torben Leed Nielsen: Den lille ejendom havde jeg glemt, men var det ikke der i kld. Bjørn Andersen, bror til lille Palle og den første vilde engel reparerede sine motorcykler el. det er jeg sikker på.

Vivian Hummel: Ja, Kirsten den røde ejendom var så Bajer, som var vognmænd, inde i gården .

Winnie Dræbye Johnsen:  Angående Lange Frank har jeg spurgt min mor, om hun kan huske hvor hans forældre havde værtshus, men desværre, det kan hun ikke huske, kun at han besøgte Glashuset meget ofte.

Lena Haar:  Arne Kragh Nicolajsen skriver: Der var jo dengang i 30-60erne mange steder der holdt folk fra det såkaldte nedre lag til. Det var sprittere-klunsere-vagabonder og betlere. Betlere og vagabonder dannede grupper, som de kaldte "prinser" På Nørrebro var de på Drejervej og Rebslagervej, andre hed Lersøbøller og Fælledbisserne, og der var også en gruppe på Blågårds Plads. Mange af dem boede i nedrivningsejendomme, læskure o. lign. Der er jo sagt meget om, hvad spritterne drak, og en af de værste blev kaldt "Døden fra Lybeck". Man tog en tom trepæglsflaske, kom 1/2 hvidtøl - 1 rød sodavand og kogesprit for resten. Det smagte godt, men man gik helt på røven af det. Jeg kom i min barndom/ungdom meget på Drejervej, da min mormor havde hus i nr. 9A, der lå som en skillevej af Drejervej. Her oplevede vi meget nær kontakt med disse sprittere dagligt, især fordi de meget holdt til udenfor Kirkens Korshær, der havde et hus på Drejervej. De var altid meget søde overfor os børn, og vi var aldrig utrygge ved dem. Jeg bringer 2 billeder fra området. Det ene viser 6 "prinser" foran et hus på Rebslagervej i 1961, det er nedrevet. Det kan være Lange Frank, helt til højre, da han altid gik i lang frakke. Hvis der var ballade med ham, og politiet hørte, at han var med blev der altid sendt mindst 2 vogne. Det andet billede viser dem siddende foran Kirkens Korshærs hus på Drejervej. Jeg er næsten 100 % sikker på, at det er Lange Frank, der sidder til højre, sådan som jeg husker ham.

 

   Jeg har modtaget nedenstående oplysning fra en gammel skolekammerat:

   Jeg kan bekræfte at Lange Frank var gammel bokser. Det var grunden til at politiet altid mødte talstærkt op, når der var ballade med ham. Fotoarkivet i Københavns Museum, Absalonsgade 3, har en hel del foto fra Thoravej, Theklavej, lille Theklavej og Provstevej, formodentlig også af villaen Lange Frank boede i. Jeg mener det var i nr. 35, og så vidt jeg ved, ligger villaen der stadig. Det samme gælder for nr. 37.

 

   Her er nogle erindringer, jeg har modtaget fra Annelise Larsen, der boede på Frederiksborgvej nr. 16 som barn:

   Jeg husker tydeligt Lange Frank, som hørte til blandt de sprittere, der kom hos Kirkens Korshær på Drejervej. Frank havde været en fin bokser i sine unge dage, og udkæmpede ind i mellem nogle drabelige slag med politiet når branderten var blevet for stor, og de kom for at hente ham.

Han gik rundt og tiggede penge eller kogesprit hos de forretningsdrivende i kvarteret, og jeg tror han tit fik noget, bare for de kunne blive af med ham. Han virkede skræmmende i sin fremtoning, men jeg har aldrig hørt om, at han gjorde nogen fortræd.

Han havde som regel en alt for stor overfrakke med en flaske i den ene lomme, og han gik med gummisko, hvide eller blå, året rundt. Jeg har oplevet, at hans mor kom og hentede ham på Drejervej / Rebslagervej, og så fulgte han pænt med hende hjem.

Jeg ved desværre ikke, hvad der var årsagen til, at han blev håbløs alkoholiker, men jeg har ladet mig fortælle, at hans forældre havde haft et værtshus, og den alt for lette adgang til drikkevarer skulle være årsagen?

Fra Grundtvigskolens gruppeside på Facebook

Overskrift på Facebook:

   Er der nogen der kan huske Lange Frank? Spritteren fra Nord-Vest. Hvis I har en fyldig og lang historie om ham, så send den til min email: newpew@mail.dk   På forhånd tak. Jeg vil så lave en side på hjemmesiden om ham. mvh. Poul Erik Waldhauer.

Anita Bruno: naturligvis kan man huske ham, når man boede på Lygten, de holdt jo til på Rebslagervej. der var også en fyr der hed Leo. Ingen historie om ham, desværre !! Han var jo var jo bare en sørgelig sjæl, der kan vist ikke være meget at fortælle om ham, i hvert fald ikke fra den tid han stod der og drak sprit i citronvanden sammen med de andre gutter

Tage Rosenmeier: Kan godt huske ham og hans karakteristiske gang - ofte med begge arme strakt frem foran sig - lidt afhængig af graden af hans brandert. Vi børn, der dengang boede på Frimestervej, var lidt bange for ham. Det var også sjældent, han kom så langt væk fra sin hule. Husker mest, at jeg oplevede ham, når jeg var "hjemme og lege" hos nogle af mine klassekamerater, der boede lidt tættere på hans bopæl. Glæder mig til at læse historierne.

Anita Bruno: glæder mig til at se om der er noget, jeg kan genkende!! de fleste, der boede på en anden side af Rentemestervej, var jo nærmest dødsangste for de fredelige sprittere!!

Maj-Britt Sjögren Jacobsen: Ja, det var meget uhyggeligt at nærme sig deres faldefærdige gamle rønner, hvor de overnattede. Sådan nogle fjollede teenagere som mig og mine veninder, kunne virkelig ophidse hinanden til det hysteriske. Men det var sørgeligt, at de levede sådan de stakkels mænd.

Benny Sørensen: Lange Frank og Leo og Napoleon, Kalle, musiker Knud og flere hørte til vores hverdag, alle fuldstændige harmløshed. Franks ynglings udtryk din store vækkelus eller din gamle bornholmer. Frank var gammel bokser og jeg tror hans mor tog sig af ham.

Tilsendte e-mails

Fra Marianne Pamperin:

Hej Poul Erik.

   Jeg boede på Frederikssundsvej nr 10, den lille vej ved siden af Alexandravej   holdt spritterne til de havde møbler stående for enden af vejen. Lange Frans kom hver juleaften til mine bedsteforældre, ædru og ren og fik en madpakke af min mormor. Jeg var hunderæd for ham som barn, når han kom gående med armene ud til siden og råbene. Han var meget ydmyg når han var ædru.

   Det er helt korrekt han hed Frank. Jeg har haft en kunde her til morgen som kendte til ham. Han boede hos sin mor på Theklavej, og igen så var han en rigtig rar fyr der også uddelte slikpinde til børnene

   Jeg var til et selskab igår, og talte med en , som kendte Lange Frank han mente nu også han hed Frans. Han kunne fortælle at han startede på Hyggekroen med at drikke, så gik han videre til kroen 66, og derfra videre til Hjorten, hvor han så blev smidt ud. Var der noget der kunne gøre ham gal så var det politiet, dem ville han gerne slås med. De havde vældige problemer med at få ham ind i Politibilerne. Når han kom til Hjorten var han meget beruset, og der ringede de så efter politiet.

Fra Benny Sørensen:

Om Leo

Hej Poul Erik.

   Her er en lille beretning om Leo. Lige siden jeg var dreng har Leo haft sin faste plads siddende på en ølkasse på Rebslagervej. Som regel sad han som vagthund foran pibemanden Albæks værksted. Når pibemanden fik besøg i arbejdstiden af en bestilt dame (han var gift) så holdt Leo vagt uden for.

   Leo havde et stort temperament. Kaldte du ham spritter blev han utrolig rasende og sparkede foden i jorden, hvilket gjorde ondt på den stakkels mand. Leo sad og fægtede sig til øl af de forbipasserende og jeg havde ham mistænkt for at blande lidt citronvand med sprit.

   En aften i 1970 hvor jeg var sammen med min skolekammerat Bent Schou hørte vi at Leo lå og jamrede sig inde i Sæbegården. Det viste sig at han var faldet meget slemt og var kommet slemt tilskade med sin hånd.. Vi fik ham lagt over på Bents Puch standard, han var for fuld til at gå, og så fik vi to drenge bugseret denne halvfulde højtråbende og ildelugtende mandsperson til Bispebjerg Hospital via Lygten og 'kærlighedsstien'. Da vi fik ham anbragt på skadestuen ventede vi på at han blev kaldt ind. Der gik ca. En time og så kom lægen ud og fortalte at de ville indlægge vores far. Hold kæft vi var ikke specielt stolte over den bemærkning men vi fik grint en hel del på vejen hjem.

   Et par år efter fik Leo kræft i tungen som han fik fjernet halvdelen af. Nu kunne Leo ikke snakke men han prøvede stadig at skælde ud og han blev aldeles rasende når vi ikke forstod hvad det var han ville sige. Mit bud må være at Leo må have mødt sit endeligt omkring 1978 altså 17år efter billedet fra Kirkens Korshær ( min mor arbejdede der gratis i over 50 år).

   Lange Frank har jeg ikke meget at sige om. Han blev hentet nogle gange af salatfadet når han blev for støjende på Rebslagervej. Alle drankerne (ikke sprittere) Holdt til  på Rebslagervej hvor jeg boede.

Fra Bendt Nielsen:

Om Lange Frank:

   Én af notabiliteterne var en ”spritter” ved navn ”Lange Frank”. Mange historier gik der om ham. De fleste børn og voksne kendte ham. Han var absolut uskadelig, men så man ham for første gang, kunne han virke meget faretruende.

   ”Lange Frank” var meget høj, og havde et ansigt, der så rimelig brugt ud. Normalt havde han en kæmpe brandert på. Når han kom balancerende hen af fortovet, havde han den ene arm ude til siden, som en vingeskudt fugl. Formodentlig var det for at holde balancen.

    Det forekom, at ”salatfadet” kom og hentede ham. Typisk, når han i sin brandert var faldet omkuld, og ikke kunne rejse sig op. Jeg erindrer engang, han havde tabt sine bukser og sad i en stor snedrive. Det måtte politiet løse. De kendte ham, og tog ham bare med.

   Det siges, at han var kommet fra en temmelig velstående familie, og havde haft en lovende fremtid for sig, men et eller andet med ulykkelig kærlighed, havde slået ham helt ud, og han var havnet, som ”spritter”. Jeg kan huske han ofte tiggede om at få en halv krone. Mange forskellige skæbner har der formodentlig været blandt ”spritterne”. Næppe nogen har ønsket den karriere, de har fået.

(Du kan læse mere fra Bendt Nielsen her: OM BISPEBJERG )

Fra Yvonne Madsen:

    Min mor arbejdede i Kirkens Korshær og hver sommer samlede de alle spritterne op og kørte på sommerlejr ved Vordingborg Skaverup strand. De første tre dage holdt de fast i sengene på grund af abstinenserne. Derefter, ja så kunne de spise og hygge sig og nyde dette ophold. Min mor var madmor på sommerlejren. 

   Når hun var til møde på Drejervej om torsdagen og hun så skulle hjem, så fuldte Lange Frank hende hjem til Bogtrykkervej, for der skulle ikke ske min mor noget.

   Så kan jeg fortælle at politiet hentede ham hver jul, for så skulle han hjem til familien og holde jul, men først skulle han have rent tøj, det fik han i Kirkens Korshær fra inderst til yderst, og så hjem til familien ren og nydelig.

   Jeg kan huske, at når han havde fået lidt for meget at drikke, så følte han at husmurene faldt ned over ham, så derfor gik han med armene ud til siden, for at holde dem væk fra sig.

 

Fra Kjeld Thygesen, født i  1939:

   Jeg kan huske Frank og de andre sprittere fra dengang jeg arbejdede som arbejdsdreng hos Soelmark og Jønsson på Klokkemagervej midt i halvtredserne, de var som regel ret uskadelige, men det var også et spændende kvarter med mange dejlige mennesker.

Fra John Dessauer:

Det var spændende at læse om Lange Frank, som jeg i min barndom så næsten dagligt stang stiv.
Jeg boede på Theklavej nr 27, og sammen med rødderne fra gården lavede vi fis med Lange Frank, når han var på vej til Glaskroen, på vej til spritterne hos Alvi's produkthandel på Blytækkervej eller på vej hjem.
Sommer og vinter så vi ham kun i en lang grå og nusset frakke, slidte bukser og til tider uden sko. Han var en sølle person, men det havde vi unger ikke nogen fornemmelse for. Vi så ham bare dingle hen ad gaden, og så skulle vi have gang i gaden.
Jeg erindrer også de mange sprittere, der klunsede i vores skralderum i kælderen i gården. De lænsede skraldebøtterne for alt af værdi, og omsatte det til bajere og smøger og måske noget fast føde.

Med venlig hilsen

John Dessauer

   Har du nogen kommentarer til denne side, bedes du enten skrive i gæstebogen, eller skrive til min e-mail adresse:

newpew@mail.dk

 

 

TIL TOPPEN AF SIDEN