AULAEN

STATUEN AF GRUNDTVIG

Den oprindelige gipsfigur af Grundtvig, som gik forud for bronze-statuen der står foran Marmorkirken i København. (foto: P.E. Waldhauer)

   Historien om statuen af Grundtvig:

     Statuen på Grundtvigskolen (nu Tagensbo Skole) er inspireret af H. W. Bissens Grundtvigbuste fra 1847, som altså er forlæg for sønnen Vilhelm Bissens statue i bronze af Grundtvig ved Marmorkirken, opstillet i 1894. Glyptoteket har et udkast til denne statue, og gipsfiguren, som gik forud for den egentlige statue af bronze, står på den tidligere Grundtvigskolen. Grundtvigskolen stod færdig i 1938, men statuen stod ikke i aulaen fra starten. Nedenfor kan du læse hvornår man mener at statuen blev opstillet. Selvom skolen har skiftet navn og gennemgået en stor ansigtsløftning, står statuen af Grundtvig stadigvæk i aulaen.

 

Fra Eva Thordal de Paoli har jeg fået følgende øjenvidne beretning:

Angående statuen, husker jeg da den kom, den var savet over på midten. Jeg begyndte i 1946, så det må være efter den tid at han kom på plads i venstre hjørne. 

 

Fra Georg Lindevall har jeg pr. 24/8-2014 modtaget følgende:

Kære Poul Erik Waldhauer!

I anledning af Folkeskolens 200 års-jubilæum har jeg siddet og læst om min gamle skole på jeres hjemmeside. Hvornår flyttede Grundtvig ind i Grundtvigskolens aula? Jeg kan fortælle, at jeg gik i Folkeskolen fra 1939 – 47 og fra 1. april 1941 på Grundtvigskolen begyndende i 3.A. Har gået i skole her det meste af den tyske besættelse. Har altså også oplevet at skolen blev overtaget af tyskerne ved årsskiftet 1944-45 til brug for deres flygtninge og krigsinvalider. Denne ”besættelse” mener jeg varede til sent på året 1945. Efter at flygtningene var sendt hjem blev skolen repareret, malet osv. og skolebørnene kunne igen blive undervist på Grundtvigskolen.

   På dette tidspunkt var der tilkommet et nyt element som ikke havde været der før, nemlig gips-Grundtvig i aulaen! Datoen husker jeg ikke eksakt, men det må have været efterår/vinter 1945 - 46.

Mange venlige hilsner

Georg Lindevall 

 

Historien om N.F.S. Grundtvig:

(fra Wikipedia)

   Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg – død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), filosof, historiker, præst ved Vartov i København, titulærbiskop, filolog, skolemand og politiker. Han lægger navn til Grundtvigianismen og var initiativtager til folkehøjskolen. Grundtvig er den hyppigst repræsenterede digter i Den Danske Salmebog og er en institution i dansk ånds- og samfundsliv.

Grundtvigs barndom og ungdom:

   N.F.S. Grundtvig blev født i 1783 som yngste søn af Johan Grundtvig og Catherine Marie Grundtvig. Johan var sognepræst i Udby. Nikolai havde tre brødre, Otto, Jacob og Niels og en søster, Ulrikke. Jacob og Niels døde på tragisk vis på Guinea. Otto Grundtvig overlevede og blev præst og senere provst i Gladsaxe.

   Da han var 9 år gammel blev han sendt til Thyregod ved Vejle for at blive forberedt på latinskolen. Her blev han i 6 år og da han var ca. 15 år blev han optaget på latinskolen i Aarhus (nu Aarhus Katedralskole). Hans studietid i byen var dog ikke noget at skrive hjem om. Men han kom derfra med en god eksamen. Han begyndte at studere teologi i København.

   Grundtvigs eget liv var mindre regelret. Det var dramatisk og fuld af omskiftelser. Personligt gennemløb han en udvikling i mange forskellige trin, før han blev den institution i dansk åndsliv, vi kender i dag. Han blev gift tre gange. Først med Elisabeth Christina Margrethe Blicher (Lise Blicher), derefter Ane Marie Elise Toft (Marie Toft) og til sidst Asta Tugendreich Adelheid komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs.

   Den person, man møder i hans ungdomsdagbøger, er en kølig, selvbetragtende og socialt kejtet ung mand, der snusfornuftigt og ofte spydigt kommenterer sin egen gøren og laden. Han har store ambitioner, men er tilsyneladende uden egentlige evner for den forfatterkarriere, han drømmer om. Han skriver meget, men intet af det trykkes i hans levetid. Dette utrykte forfatterskab er mest udtømmende behandlet i Flemming Lundgreen-Nielsens disputats.

   Han læser meget tilsyneladende uden selv helt at være klar over det, spiller en del hasard og tager en mere end hæderlig teologisk embedseksamen uden at udvise nogen videre interesse for faget.

 

   Ligheden mellem de to statuer: Gipsstatuen i den tidl. Grundtvigskolen og bronze-statuen foran Marmorkirken i Kbh, er slående.

 

AULAENS LAMPER

 

Aulaen var tidligere udsmykket med PH-lamper.

(tilsendt fra Ingolf Sørensen)

 

Et nærbillede af en PH-lampe.

(tilsendt fra Ingolf Sørensen)

 

Her er et klassebillede fra 1953, hvor man tydeligt ser PH-lamperne.

 

 Morgensang i aulaen i 1946, med PH-lamperne i loftet.

 

I nyere tid var PH-lamperne blevet udskiftet.

 

Her er Aulaens lamper i 2011. Foto er fra ombygningen af Grundtvigskolen.

 

 

TIL TOPPEN AF SIDEN