Historier fra tidligere elever og lærere

CLAUS BAGGE CHRISTENSEN, f. 1954

Foto er fra en tur til Norge.

  Vi boede på Landsdommervej 41, 3. sal, min Far/Mor hed Svend og Inez og min lillebror hedder Lars, øgenavn Buller.

  Billedet nederst er fra skolen i 1960’erne med min gode kammerat Allan som boede i nr 39 på Landsdommervej, senere flyttede han til Norge. Han er desværre død.

   Angående min familie, så var min mor ansat hos Dr. Mahler  i over 20 år og min far var ret kendt på NV, beboer-formand i oldermandsgården igennem mange år, samt en hel del bestyrelsesposter i foreningslivet samt i SF.

   Der er 5 år mellem mig og min lillebror, som nok er mere kendt på NV som ’Buller’, han er sgu også blevet lærer og har undervist på den samme skole som vi begge har gået på.

   Nordvest var, da jeg var ung, et hårdt sted at vokse op i, al vores ungdom blev vist nok levet på VIggo’s bar på Frederiksborgvej som var et samlingssted for alle i området.

   Men Lars min gode ven og Kammi fra den tid, kan nok fortælle en del historier fra denne tid. En anden tid, fra dengang der var mange børn i NV, det var et rigtigt arbejderkvarter som man var stolt af at være vokset op i, og ikke som stedet er blevet til idag ( Tabervest ) i folkemunde....

Skolen i 60'erne. Mig og Allan.
Og sådan ser jeg ud i dag (pr. 2008).