SANDNÆSHUS v/ Lildstrand

fra BENNY SØRENSEN

 

En sandfærdig beretning fra opholdet på Sandnæshus feriekoloni 1965..

   Det var med stor skepsis, at jeg og min lillebror drog på ferie via skolens tilbud om feriekoloni i sommerferien. Eneste årsag til at vi kom med, var mere eller mindre tvang fra mine forældres side. Mor var gratis-arbejder og syerske i Kirkens Korshær og far var invalidepensionist og havde enkelte småjobs. Da mor skulle på Korshærens sommerlejr med min yngste bror, var der ingen der kunne tage sig af min lillebror og mig. Så derfor var valget ikke svæt.

 

   Godt udstyret med tøj fra Børnenes Kontor, grønne korte bukser og en stribet trøje, næsten datidens uniform for os unger der kom fra arbejderklassen, drog vi afsted med linie 5 til banegården, hvor damplokomotivet ventede. Der var to store damplokomotiver i front og toget var et særtog fyldt med ferieglade og mindre glade børn, der skulle på feriekoloni.

 

   Lærerne tog imod os ved toget, og så gik turen mod Korsør og færgen. Vi måtte ikke forlade toget på færgen, men tiden gik fint og overfarten gik hurtigt. Herefter gik turen mod Fjerritslev, hvor vi tog med et lille prærietog med åben bagperron (ret hyggeligt) mod Frøslev. Endelig med bus til Sandnæshus, en tur på omkring 8 kilometer fra Frøslev. Vel ankommet ca. kl. 4 eftermiddag, skulle vi stille op på række med vore kufferter, og lillebror og jeg fik samme sovestue sammen med ca. 20 andre. Alle omkring vores egen alder eller maks 2 år ældre. De andre fik en anden sovesal, som lå i det store hus.

 

   Allerede første dag blev der lavet kartoffelhold, borddækningshold og opvaskerhold. Jeg nåede på kartoffelholdet og opvaskerholdet flere gange, og det med kartoflerne kunne tage adskillige timer, husker det som op til 3 timer.

 

   Dagen gik med fodbold og leg i klitterne og på heden. Nogle af de store drenge havde fundet ud af, at når lærken stod stille i luften over lyngen, så var der nok en hugorm og det holdt faktisk vand flere gange. Den ene af drengene klaskede den i hovedet med en kæp og tog den med hjem og låste den inde i et skab. Den næste morgen ville han vise den til os andre, og da han åbnede skabet blev han bidt lige i ansigtet. Hurtig transport til Thisted sygehus.. Han overlevede dog.

 

   Vi fik også leget meget ved Bulbjerg og Skareklit som i dag er faldet i havet. Sandnæshus lå et skønt sted på heden, lige ved Lild Strand og måske 100 meter til kysten. I dag ligger den i vandkanten eller er måske skyllet væk ?

 

Af daglige oplevelser kan bl.a. nævnes:

Morgenmaden:

   Den bestod af havregryn eller havregrød. Der SKULLE spises op.. En morgen da jeg havde fået min slev med klistergrød og en kop mælk, fandt min sidemand på at lave en ordentlig snotklat midt i grøden. Han syntes åbenbart at det var morsomt og fortalte mig i korte vendinger, at hvis jeg sladrede, stod den på røvfuld. Da jeg ikke turde sladre, måtte jeg sidde og glo på grøden lige til frokosttid kl. 12, før jeg slap. Det gentog sig igen næste dag, men den 3. dag opdagede læreren det og fik endelig fat i den skyldige. Ja, børn kunne være onde, også dengang.

Strandtur:

   Bad var ikke noget vi fik, så det var Vesterhavet med klud og sæbe. Om formiddagen var der specielt een lærer som tog os drenge til stranden. Han var meget omfangsrig og gik med tropehjelm. Når vi var kommet ned på stranden måtte vi ikke gå i vandet med badebukser på. Han sagde at det var usundt for kroppen. Da bukserne var smidt, satte han sig på sin medbragte klapstol og nød at se os drenge bade. Først langt senere er jeg faldet over ordet pædofili, men han var altså noget af det klammeste jeg kan huske. Det samme gentog sig i alle ugerne vi var der. Når Poulsen (fra Grundtvigskolen) tog med til stranden, fik vi altid lov til at beholde tøjet på. Der kom allerede en uge ind i ferien, nogle forældre og hentede deres børn, jeg tror det var p.g.a. læreren med tropehjelmen?

 

Eneste heldagstur til Thisted og Hanstholm.
 
   Der var en endagstur til Hanstholm, hvor vi skulle se det nye havnebyggeri. Da vi var vel ankommet til havnen, løb min bror og jeg i forvejen, ud på det vi troede var den mole, vi skulle ud på. Halvvejs ude, begyndte bølgerne at slå ind over molen, men der var monteret en stålwire på midten som vi kunne klamre os til. Da vi endelig var kommet helt ud, sad der to fiskere på en metalplade og så med undren på os. Hvad vi lavede dér, og om vi kunne se at skrubbe ind, der var en dreng der var røget i havet for et par dage siden så vi var nogle åndsvage Københavnere. Behøver jeg at sige at der var ballade da vi kom ind igen.
 
Postscriptum (øvrigt):
 
   Vi fik et brev hjemmefra med et Anders And, og jeg tror også kun vi fik sendt eet kort hjem, (afbilledet øverst på denne side). Penge havde vi næsten ikke, jeg tror ikke at vi fik mere end en daler til deling, så vi fik da til et par sodavands-is.
 
 
   I de år ved Lild Strand, blev der gravet meget rald langs kysten, mon ikke de har fortrudt det i dag? Det var dagligt at der kørte traktorer, store gummigeder og lastbiler med sten fra stranden. Jeg var forbi området i 1988 og så at feriekolonien nu lå helt ud til stranden og der var meget af byen der var forsvundet.
 
 
   En ferie af de meget frie, hvor vi fik lov til stort set hvad der passede os på heden, uden opsyn. Af lærerne husker jeg kun af navn B. Poulsen, mener måske at 'tropehjelmen' hed Andersen ?
 
 
Benny Sørensen fra 1. au 1960

fra Flemming P. Rohbach

Feriekolonien Sandnæshus 1965, ved Lildstrand.

   Lildstand, et lille fiskerleje ved kysten tæt på Bulbjerg, dengang med Skarreklint. Et eldorado for os knægte fra 'stenbroen' Kutterne blev trukket ind på standen ved hjælp af et 'spil' stålvirer. Vi var sammen med elever fra Nansensgade skole, og jeg husker kun Bent Poulsen var med som lærer. 

P.s det kostede 40 øre at sende et postkort !

 

   Blot det at komme til Vesterhavet var storslået, der var store klitplantager for at undgå sandflugt. Vi kunne bestige Bulbjerg. Vi fangede hugorme, jeg havde en med hjem i sprit. Der var Fiskeriauktion i byen hvor vi så Sildehajer, og andet godt fra havet. Hos købmanden købte vi enkeltvis cigaretter.

 

   Vi var på bustur til Hanstholm, hvor de var i fuld gang med den nye fiskeri havn, samt en tur i Fyrtårnet. Endvidere var vi på tur til Thisted. Vi vandrede selv ind til Frøstrup hvis vi ikke havde held med at 'tomme'den. På heden byggede vi huler i sandet af drivtømmer,og camouflerede dem med marre-halm.

 

   Jeg glemmer aldrig vi mødte en af de fastboende drenge, der så så ussel og beskidt ud, så man skulle tro det var løgn.Det viste sig han boede med sine forældre på heden i et faldefærdigt hus som var bygget af drivtømmer.Det var virkeligheden i 60'erne på heden!

 

   Som jeg tidligere har beskrevet var vi rundt på bondegårdene, og hjalp til med høsten. Vejret var utroligt flot den sommer. Jeg husker at is-mejeri Harry spurgte til vejret fordi han havde været i London på samme tidpunkt, og havde haft pragtfuld vejr. Vi spillede 'landligger' fodbold mod Frøstrup boldklub.

 

   Det er rigtigt at læreren fra Nansensgade skole hed Barret! Eleverne fra Nansensgade skole havde været på kolonien flere gange og kendte området særdeles godt. Alt i alt en oplevelse for livet, som jeg ikke ville være foruden. Især når jeg ser billeder af 'skagens malerne'.

 

   Lars (Lumholtz Frederiksen) lærte mig at spille poker.Vi spillede kort i klitterne om sten. Han har formentlig lært det af sine store brødre. Vi var ligeledes på koloni sammen på Østersøen, Møn. Her var der kun en mindre skov. Jeg husker der var en del 'rollinger' fra mindre klasser. Af jævnaldrende Bjarne Jensen, Bent Schou Christensen (måske Bjarne og Benny Borg) ellers var det fra et andet ferieophold/koloni? Jeg husker tydeligt René fra parallelklassen, blive tævet af den berusede Bent Poulsen. Medens han lå og sov. René var normalt en ballademager, men denne aften lå han og sov i sin sødeste søvn. Da der var larm på sovesalen, kom Poulsen anstigende og overfaldt René som den første. Vi andre lå og gemte os under dynen.

 

   Jeg kan konstatere at Benny Sørensen var på kolonien i 1965, sammen med sin bror Per. Jeg husker begge var med. Jeg tror ovenikøbet de var med til at høste, eftersom Benny var klassekammerat med Bent Schou Christensen, og de 2 var en del sammen. Bent var med til at høste, og deltage i de mange aktiviteter under opholdet. Det kunne være sjovt at høre om hans og bror Per's oplevelser.

Hilsen Flemming.

fra Lars Lumholtz Frederiksen

Du kan bande på at jeg kan huske den koloni!

   Det er nok det mest røvkedelige sted jeg nogensinde har været på feriekoloni på! Jeg fik prøvet i fem år ( Østersøen på Møn og Alhage tæt på Ebeltoft. 2 gange hvert sted, men derimellem lå så Sandnæshus.) Tænk at sende 60 børn fra Bispebjerg og Nørrebro ( Nansensgade ), som Flemming rigtig nok skriver, sådan et dødsygt sted hen.

 

   Jeg husker heller ikke at der var andre end Poulsen som lærer fra Grundtvigskolen. Jeg husker en lærer fra Nansensgade, som hed Barret. Han var en stor rar mand, og god til ekstramadder om aftenen. Jeg mødte ham iøvrigt senere inde ved Søerne, og han påstod faktisk at han kunne huske mig.

 

   Det er rigtig: den nærmeste “by“ var Lildstrand, måske 100 mennesker, en bager og en Brugs, hvor man som det store clou var, at man kunne købe kiks og saftevand der! Der var simpelthen så røvkedeligt; og tillige med, som jeg husker det, regnede det også det meste af tiden. Tænk så på, at der kun var sand og Vesterhav i nærheden; ikke engang en lille skov!

 

   Det med fiskebådene er også rigtigt, og der var faktisk også en redningsstation af den gamle type, som man også ser på gamle danske film.

Hilsen Lars.

fra Johnny O' Hagan

Endnu en historie fra Sandnæshus.

   Også jeg var på Sandnæshus i 1965 sammen med Kim Refshammer, Kim Grønskov, Kaj Sandholdt, lille Rene og Lars Frederiksen med flere. Sandnæshus og miljøet omkring kolonien og sandnæsset var som taget ud af Hans Kirks Fiskerne. Naturen var barsk, kraftfuld og storslået og miljøet på feriekolonien var en cocktail af 6o drenges og 3 læreres personligheder serveret med sand, blæst, havsalt og bølgeskum.

 

   For et par år siden var jeg oppe først ved Bulbjerg, og bagefter var jeg en tur nede ved fiskerlejet ved Lild strand. Jeg faldt i snak med en af beboerne, der havde hus ned til stranden, og hun spurgte som det første, da jeg havde fortalt hende at jeg havde været på feriekoloni i 1965 på Sandnæshus, om jeg kunne se, om sandnæsset havde ændret sig siden dengang. Der gik et øjeblik inden det helt gik op for mig, hvad sandnæsset egentlig var (for mig havde det jo altid været Sandnæshus – feriekolonien i skikkelse af en bygning), og jeg kikkede så udover det næs, der strakte sig fra fiskerlejet i Lild strand i retning mod Bulbjerg. Jeg synes ikke sandnæsset havde ændret sig. Det der mest af alt havde ændret sig, var stranden, hvor fiskerbådene blev trukket op. Der var ikke længere noget sand sådan som på billederne med redningsbåden neden under, men blot sten. Hun fortalte så, at hun havde mødt flere af min slags, der var vendt tilbage for at se stedet, og nogle af dem havde måttet tage års tilløb til det, dels på grund af det uudslettelige indryk den vilde og til tider voldsomme natur havde gjort på dem, og dels fordi miljøet på feriekolonien havde været en udfordring, der havde været svær at komme sig over. Jeg var selv 10 år, da jeg var af sted og som 10 årig var det let at føle sig overladt til sin egen skæbne, lærernes og de andre drenges personligheder, empati, og ofte mangel på samme.

 

   Jeg husker en episode, hvor en af drengene, Kaj Sandholdt, blev afstraffet af en af lærerne. Han blev pisket på sine bare ben med kæden fra en trillefløjte. Kaj stak af, og den lokale betjent ”Røde Willy” blev tilkaldt som en sporhund, der skulle finde drengen. Kaj var på sin egen måde ressourcefyldt og nåede ned gennem det meste af Jylland uden billet og penge, inden han blev fanget og sendt tilbage.

 

   Det var en tid hvor man stadig kunne opleve, at der blev vogtet får på heden, og heden var naturligvis bugnende fuld af hugorme, som vi tit først opdagede, når vi mærkede noget bevæge sig under gummiskoene. Jeg husker specielt en tur, hvor vi var ca. 9 drenge, der gik over heden op til Bulbjerg og fra Bulbjerg ned langs bugten tilbage til kolonien. Turen tog det meste af dagen. Solen skinnede, himlen var blå med drivende hvide skyer og en blæst der aldrig lagde sig. Vi faldt spontant i sang og sang: ” I alle de riger og lande, hvorhen jeg i verden fo'r, jeg fægted med åben pande for, hvad jeg for alvor tror”. Der var ingen af os der kunne mere end det første vers, men naturen og dette ene vers skabte et øjebliks sammenhold mellem os. Da vi kom hjem var det hele glemt. Alligevel dukkede erindringen ”om et øjebliks sammenhold” op som noget enestående senere i livet. På vejen hjem langs bugten fandt vi en død sæl og over den svævede en flok mega store havmåger, der så snart de opdagede os styrtdykkede og strøg henover vores hoveder. Vi løb for livet - havmågerne var i overtal, og gummiskoene var fyldt med sand.

 

   Mange drenge måtte stå deres ”manddomsprøve” på den koloni. Man kunne bl.a. blive passet op af nogle af de større rødder og fastholdt, mens man måtte stå ansigt til ansigt med den hugorm de stak op under næsen på en, blive kastet ud fra en af de høje sanddyner for at lande på stranden, og man kunne pludselig se sig omringet i en af sanddynerne af drenge, der kunne finde på hvad som helst - og i hvert enkelt tilfælde gjaldt det om ikke at bryde sammen, hvis man altså ville overleve resten af tiden på kolonien.

 

   Vi tog lejlighedsvis ned i lejet til fiskerne for at se bådene komme ind, blive trukket op på stranden og betragte deres fangst. Fiskerne var ikke lette folk at snakke med, mest af alt, fordi vi ikke forstod et pluk af hvad de sagde på deres nord, nordvest- jyske.

 

   Der var sand overalt. Sand i håret, sand i ørene, sand i næsen, sand i lommerne, sand i skoene og sand i sengen. Vaskekluden og tandbørsten fik vi ikke brug for – lige med undtagelse af feriekoloniens sidste dag, hvor alle på stribe blev gennet i bad, skuret rene og pludselig lugtede af sæbe.

 

Billederne nedenfor:

   Første billede er det postkort jeg måtte tvangsskrive og sende hjem til mine forældre for at overbevise dem om, at jeg havde det godt, de andre billeder er af redningsbåden MB 26, fiskerne ved en af Lild strands redningsøvelser og nogle af koloniens drenge. På det 3. billede sidder jeg med beskidte cowboybukser og gummisko sammen med halvdelen af Kim Grønskov i sandaler og til venstre min lillebror Clyde, der var kommet på besøg med mine forældre. De var ivrige efter at få mig med hjem. Det var svært at lade kammeraterne i stikken - så jeg blev og har ikke fortrudt det et øjeblik siden.

 

Hilsen Johnny O' Hagan

  

 

 

 

 

TIL TOPPEN AF SIDEN