Historier fra tidligere elever og lærere

JOHNNY O' HAGAN, f. 1955

Grundtvigskolen og Nord Vest.

   Jeg boede sammen med min bror, Clyde, på Landsdommervej nr. 39 i opgang med Jan, Pia og Annette Nyc, Alex og Allan Hansen, Helle Ravn, Helle Madsen og Per Sponholtz.

 

   I nr. 37 boede Kaj, Per og Morten Sandholdt, den rødhårede Bjarne, der var søn af ismejeriets ejere. Ismejeriet, der lå på Frederiksborgvej lige overfor Bispebjerg Bio. I nr. 41 boede den lyshårede Søren og brødrene Allan og Buller. Landsdommervej 37, 39 og 41 lå lige overfor Grundtvigskolen.

 

   På hjørnet af Landsdommervej og Magistervej lå en lille slik- og isbod bygget i træ med gul- og hvidstribet markise. Den åbnede i det sene forår, holdt åben sommeren over og lukkede før det blev rigtig efterår (og den var ofte, og lige som Milows Radio, udsat for natlige indbrud). Op til Landsdommervej nr. 37 lå Tagensbo Kirke, som inden den blev ombygget og fik ungdomsklub, blot var en lille kirke bygget i træ med et fritstående klokketårn, også bygget i træ. Klods op ad kirken lå ”Helliggården”, hvor Kim Andersen, Hop a Long, Tonny Jensen, Frank, Dina Konstantin Nielsen (som jeg senere blev kærester med), hendes lillebror Per og lillesøster Linda samt flere andre boede. Der var i øvrigt ikke noget helligt ved ”Helliggården” bortset fra beliggenheden klods op ad kirken.

 

   Byggeriet på Landsdommervej, som også indbefattede Perlestikkevej, var fyldt med børn på og omkring min egen alder. Der var bl.a. Finn Gaardskjær, Brille Ole og hans storebror med ”Elvishår”, Henning, Benny, Irene kaldet ”Rinzo” plus en bror mere, Susan med langt lyst hår, Annette Thomsen, Søren Pedersen, Frank, Torben, Lars og Søren Hansen, Knud og Rene, Kjeld, Jan også kaldet ”kridt” på grund af sit lyse hår, Marianne og hendes for mig ”onde” storebror, og mange flere.

 

   Jeg startede i Grundtvigskolen i 1.x nede i barakkerne i 1962, gik i klasse med Jan Rosendal, Kim Refshammer, Kim Staal, Kim Grønskov, Niels Ørhwald, Steen Christiansen, John Rasmussen, John, Karen, Kim Jensen, Hanne, Anita Sundström, tvillingerne Lis og Birthe Baunstrup, Kirsten Dons, Tina Barnewitz, Vibeke Pedersen, Marianne Pedersen og flere andre hvis navne jeg ikke lige kan komme på.

 

   I 7. klasse blev vi slået sammen med andre klasser (eleverne blev på det tidspunkt delt i almene - og boglige klasser), hvorfra jeg bl.a. husker Bjarne Jensen, Pia Hansen (fordi vi i en periode også var kærester), Susan, Susanne, Poul Erik Andersen, Per Madsen og Per Bennekou.

 

   Fra de andre klasser på skolen husker jeg bl.a. Tom Hagstrøm, Kenneth, Kent, som havde Velo med gashåndtag, Thomas og med ham flere andre Thomas’er, Carsten, John ”Okse” (der boede nede omkring Kim Refshammer), Finn Bolvig, Bo Belvedere også kaldet ”evig sommer” fordi han hele året igennem kun var iført T-shirt, cowboybukser og sko), Lille Rene, Jørn, Pia Mørkeberg og Pia Marfeldt (dejlige piger, som jeg henholdsvis hørte Donovan og Doors sammen med).

 

   Jeg blev tidligt en del af det fællesskab, der tog på feriekoloni hvert år. Første gang på Sandnæshus, hvor jeg skylder Lars Frederiksen tak for at holde hånden over mig hver aften der blev råbt ”pølsemad”, og de mindste fik bank af de større så snart lyset blev slukket. Senere, og i resten af feriekolonitiden, holdt vi til på Alhage. Det var skønne ferietider, men også barske. Skønne, fordi man kom hjemmefra, kunne være sin ”egen herre” i 3 uger sammen med ca. 60 andre kammerater (senere kom der også piger med) og barske, fordi der, på helt Darwinistisk vis, skulle etableres en rangorden, og lærerne var selvfølgelig rangordnens øverste led. På Alhage bestod lærertreenigheden med få undtagelser af: Poulsen, Lindhart og ”Ditlev”(gammel bokser og Bad Ass Mother Fucker).

 

   1.x havde Ivar Thomassen som klasselærer, Frk. Kofoed var næstkommanderende og regne- og religionslærer, Lewinsky og Lindhart var på forskellige tidspunkter gymnastiklærere, Frk. Wåge blev Tysklærer, inspektøren Søby, og Poulsen tog sig af engelsktimerne, Damtoft var sløjdlærer og et af de mere muntre indslag i skoletiden, Viggo Lassen var matematiklærer, der forstod at undervise, Hedegaard var tegnelærer, og så er alt vist sagt om ham.

 

   Det var ikke altid nemt at gå i skole som jeg husker det. Det var en overgangstid mellem ”den sorte skole” med disciplinering, repetitioner og udenadslære og ”den frisatte skole” med fotolære, klokkespil, pædagogiske lege og indførelse af undervisningsfrie lørdage, hvor man i begyndelsen fik ekstra lektier med hjem for at forebygge kedsomhed i weekenden – God Damn It.

 

   Hvis man gjorde som læreren sagde, ville det gå en godt, og hvis man ikke kunne leve op til det, kom det bare ikke til at gå. Jeg var selv en af de elever, der havde svært ved disciplineringen og allermest udenadslæren – og alligevel er det gået mig godt, og jeg kender flere andre elever fra den tid, der overlevede disciplineringen og udenadslæren og ”blev til noget” fordi de huskede mere på sig selv end de huskede på skolen, disciplineringen og udenadslæren, men også og for en tid ... og måske mere end det, betalte prisen for det.

 

   I ungdomsårene centrerede det sociale liv i Nord Vest sig om ”dem i gården”, dem i den første ungdomsklub på Sporemagervej, hvor jeg bl.a. mødte og blev venner med Finn Bolvig, Bjarne Jensen, Pia Mørkeberg og Pia Marfeldt med flere.  Senere var det ungdomsklubben i den nybyggede Tagensbo Kirke, der dannede rammen om det sociale liv.  Udenfor den ramme, var der selvfølgelig Stubbes Grill, Bagudgangen til Bispebjerg Bio, kælderen til Landsdommervej nr. 39, ”Helliggårdens” kælder, hvor indkøbene, gjort bagom hos købmanden nede ved Kim Refshammer, gjorde det mulig at drikke guldbajere og hvidvin, og om sommeren blev det til improviserede fester nede i Lersøparken.

 

   Det var også en tid præget af Beatleshår, Beatlesstøvler, langt hår i øvrigt, bevidsthedsudvidende stoffer og frisind, og der er en del, der desværre ikke overlevede stofferne og frisindet. Nord Vest, var også præget af en del voldelige rockerrelaterede elementer hvoraf BSA Bjarne og Knivstikker Søren blot var to, som jeg både husker og havde et uheldig sammenstød med en nat jeg kom hjem fra diskotek Dødens Pølse (og det hed det), der lå på Nørrebrogade og tidligere havde været Danas Have.

 

   Et eller to år før (min gode klassekammerat siden 1. klasse) Kim Refshammers døde, var klassen samlet til fest hos ham, og jeg husker en af ”eleverne” sige: ”hvor er det godt vi er samlet så mange her i dag – for det kunne have gået mange af os galt, vi kunne være faldet for tidens ubønhørlige mobning i skolen, social stigmatisering, stoffer og kriminalitet og ikke ha’ overlevet det”. ”Eleven” talte af erfaring, hun var og er stadig socialrådgiver i Kriminalforsorgen.  Jeg hørte også en anden ”elev” sige: ”Jeg blev udnævnt til at blive rengøringskone, fordi jeg ikke lavede mine lektier i tilstrækkelig omfang eller gjorde som klasselæreren sagde. I dag er jeg trods alt en veluddannet sygeplejerske”.

 

   Livet, elevernes - og lærernes dilemmaer på Grundtvigskolen, der både afspejlede tiden og det sociale livs rammer og dilemmaer i Nord Vest har, hvis jeg kikker på det ”på den rigtige måde” og uden at gøre som læreren sagde, været et møde med mange gode hjerter, men også et møde med mange ubetænksomme sjæle som i nogle tilfælde fik den ubetænksomme sjæl fordrejet til onde viljer. Der var, som jeg husker det, alt for mange, der led under lærernes regimer, elevernes egne regimer og de sociale vilkår – alligevel har der parallelt med det - været et væld af gode oplevelser, og ikke mindst ven - og kammeratskaber, som bl.a. hjalp mig til at komme igennem de svære perioder, som var der dengang, og nogle af ven - og kammeratskaberne består såmænd i dag.

 

   For øvrigt var det mig, Bjarne Jensen, Finn Bolvig, Tonny Jensen og Frank (de to sidste fra ”Helliggården”), der en sommeraften omkring 1967 på parkeringspladsen bag Tagensbo Kirke sprængte en hjemmelavet ”bombe”, lavet af fusere samlet fra nytåret. ”Bomben” gav genlyd i hele kvarteret, fik folk ud på altanerne og til at tro, at endnu et gasværk var røget i luften (Valby gasværk røg som bekendt i luften 1964 og det kunne høres over hele Storkøbenhavn). Lufttrykket fra den hjemmelavede ”bombe” flyttede det folkevognsrugbrød vi gemte os bagved 10 cm. lavede hul i asfalten og trykkede mellemgulvet ind på os alle.

 

   Det var selvfølgelig Finn Bolvig der tændte lunten - fordi han var den tykkeste. Diskursen eller tankesættet fra dengang taler for sig selv.

 

Johnny O’Hagan.

 

TIL TOPPEN AF SIDEN