OM GRUNDTVIGSKOLEN

skrevet af Alice Elley (tidl. Stavnshøj) f. 1944

   Da skolen blev indviet i oktober 1938, havde den kostet mere end 2 millioner kr. at bygge. Det var den dyreste skole, der nogensinde var bygget  i Danmark og som sådan et prestigeprojekt for Københavns kommune. For eksempel  var alle vinduesrammer af teaktræ. Det olieholdige træ skulle øge holdbarheden og spare vedligeholdelse.

 

   Der blev lavet en stor sportsplads med cindersbane. I aulaen med udsigt til Grundtvigskirken gennem det grønne anlæg, kunne der vises film på et stort biograflærred. 

 

  Skolen var tegnet af samme arkitekt, som stod for Emdrup skole på Lersø Parkalle. De 2 skoler blev bygget nogenlunde samtidig og efter samme idé. Dog var Emdrup skole mindre end Grundtvigskolen og måske også med knap så dyre materialer: Grundtvigskolens trapper er belagt med teglsten medens Emdrup skole har en belægning af asfalt.

 

   Under 2. Verdenskrig  skete det, at der var luftalarm i dagtimerne: Da Soyakagefabrikken og Shellhuset blev bombet i 1944 måtte alle børn og lærere søge beskyttelse i skolens kælder (ifølge lærer fru Orth Nissen).

 

   I maj måned 1945 blev Danmark overløbet af flygtninge fra Tyskland, og i København brugte man flere af skolerne som flygtningelejre,  her i blandt Grundtvigskolen og Emdrup skole. Der blev opført nogle træbarakker på begge skoler, hver med 2 lokaler, garderober og en vask.  De internerede flygtninge, som mest bestod af gamle mennesker, kvinder og børn var spærret inde på området, og det var forbudt og strafbart at have kontakt med dem.  Undervisningen blev flyttet fra skolerne til diverse lokaler i kvarteret, blandt andet kirkernes krypter.

 

   Da flygtningene blev sendt hjem, var skolerne selvfølgelig ret ramponerede med huller i væggene og lignende, og de måtte sættes i stand, så børnene hurtigt kunne komme tilbage til normale undervisningstimer.

 

   I 50`erne boede der så mange børn i skolens distrikt, at man måtte tage barakkerne i brug som klasselokaler. Det blev de yngste elever, som fik klasseværelser her, og alligevel var presset på skolen så stort, at nogle af 1. og 2. klasserne måtte gå i skole om eftermiddagen. Nogle klasser gik altså fra kl. 8.00 til 11.00 og andre mødte kl. 11.00 til 14.00.

 

   I 1953 havde man bygget yderligere en skole: Holbergskolen på Frederiksborgvej, og de børn, som skulle begynde  i  1. klasse, og som boede nord for Hovmestervej, blev efter et par måneder flyttet til Holbergskolen.  Der var også flere af lærerne som flyttede med.  Hr. Lave blev Holbergskolens første  inspektør.

 

   Hvert år i oktober fejredes skolens fødselsdag med filmfremvisning i aulaen. Der var bl.a. en kortfilm om en lille dreng, som rejste sig fra sin potte og gik ud på marken . Her stod en hest, og da den tissede, gjorde drengen det samme. Det store clou var, at filmen bagefter blev vist baglæns,  mens den blev spolet tilbage.

 

   Mange gange var det film, som var optaget af opdagelsesrejsende Jørgen Bitch. Han havde tilsyneladende et særligt forhold til Grundtvigskolen. Han kom flere gange og fortalte om sine film.

 

   Der var dengang både en sundhedsplejerske og en læge tilknyttet skolen, og ikke som nu kom børnene til undersøgelse hos lægen flere gange i løbet af deres skoletid. Hvert år undersøgte sundhedsplejersken elevernes syn og hørelse, og de blev også målt og vejet. Hvis vægten ikke var tilfredsstillende i forhold til alder og højde, blev man løbende kaldt til vejning. Man kunne også blive sendt på ”Svagbørnskoloni”  eller måske på ”Julemærkehjem”.

 

   I 50érne hed skolelægen dr. Krogsgaard. Han skrev sammen med musiklærerinde frk. Lindhardt en ballet: ”Feber”, som blev opført på Det kgl. Teater.

 

   I løbet af 1. eller 2. klasse blev vi Calmettevaccinerede mod tuberkulose. Man stillede op i en lang række og blev stukket.  De få, hvis forældre nægtede at lade deres børn vaccinere, blev hvert år testet hos sundhedsplejersken med et stik i armen.

 

   Det var også i 50érne, at polio florerede, og at man opfandt vaccinen. Igen blev vi stillet på række til vaccination.  Først 2 gange med injektioner, senere med en sukkerknald med dråber på.

 

   I tandklinikken fik vi årligt til og med 7. klasse tjekket tænderne, derefter var det ens egen sag at gå til tandlæge. Den daværende tandlæge var ret skeløjet, så man var i en evig angst for, at hun skulle bore forkert. Noget så blødsødent som bedøvelse brugtes ikke.

 

   Skolens første inspektør var vist hr. Jûrgensen. Han gik på pension i skoleåret 1951/52. Der blev samlet ind til en gave, idet alle børn gav 10 øre. Det blev til et sølvfad med inskription, som blev overrakt ved en festlighed i aulaen. Hans efterfølger blev Martin Eskesen. I hans tid samledes eleverne i aulaen hver mandag mellem 1. og 2. time til morgensang fra vores lille sorte salmebog. Om lørdagen var der samling efter 12-frikvarteret. Denne gang sang vi fra den lille røde sangbog, og bagefter fremsagde inspektøren et vers af Bjørnstjerne Bjørnson: ”Elsk din næste du kristen sjæl, træd ham ikke med jernskoet hæl, ligger han end i støvet”.

 

   Der var mange andre arrangementer i aulaen. Der var skoleballer for de store elever. Og der var lærere, som indstuderede skolekomedier med elever som gerne ville blive efter skoletid og øve roller. Til komedierne kunne man købe billetter til elever og deres familier.

 

   Når skoleåret sluttede, var der udstilling i aulaen af de ting og ”kunstværker” vi havde fremstillet i løbet af året, i fag som tegning, håndarbejde og sløjd.

 

   Til julesamlingen blev der stillet bænke op, der var 2 juletræer oppe ved vinduet, og jeg husker et par år, hvor pigerne fra 3. mellem (8. kl.)  mødte i deres hvide konfirmationskjoler, og fra hvert hjørne af balkonen gik de med lys i hånden og sang: ”Dejlig er den himmel blå”, på Weyses melodi.

 

   Da skolen  havde 50 års jubilæum var der d. 12. oktober 1988 en officiel fest i aulaen med deltagelse af diverse honoratores: skoleborgmesteren, skoledirektøren, faginspektører og repræsentanter fra andre skolers ledelse.

 

  Jubilæumsprogram fra d. 12-10-1988

 

   Jubilæet blev fulgt op med en fest for gamle elever.  Der var en forening, som hed ”Gamle Grundtvig”. Den stod for festen. Den var annonceret i ”Nordvestavisen” og blev et stort tilløbsstykke, mere end 500 gamle elever deltog.


   Vi var også nogle, der de næste par år hvert år deltog i en fest, men efterhånden ebbede det ud, bl. a. fordi det oftest var de elever, som kun lige havde forladt skolen, der deltog, og vi ældre måske ikke rigtigt følte, at der var et fællesskab.

 mvh Alice Elley (tidl. Stavnshøj)

 

født i 1944 (gik på Grundtvigskolen 1950-1959).

 

Læs også Alice Elley's egen historie: "Min tid på Grundtvigskolen" under HISTORIER > ALICE ELLEY: http://www.grundtvigskolen-nv.dk/145081665

 

 

 

TIL TOPPEN AF SIDEN