LYSEBU I NORGE

fra BENNY SØRENSEN

 

Lysebu ved Oslo.

    Aldrig nogensinde i hele mit liv havde jeg prøvet at komme til udlandet, her taler jeg ikke om en sviptur til Sverige på en fribillet med centrumlinien fra Havnegade. Nej sådan en rigtig tur... Det kom til at ske i 1967. 

   Orienteringstimen var lige begyndt på biblioteket ved aulaen. Det var en meget kold dag i januar. Ole Kofoed var lige begyndt undervisningen, da Christiansen kommer ind og spørger efter mig. Jeg kom over på viceinspektørens kontor og allerede her var jeg nervøs. Jeg tror alle var nervøse dengang, når de skulle på kontoret. Nå men her fik jeg at vide, at skolen havde fået tilbudt en plads for en af deres elever på Lysebu i Norge. Betingelsen var at man skulle komme fra en børnerig familie som ikke levede under de bedste kår, så valget var faldet på mig. Ja i dag havde jeg nok ikke været stolt, men det var jeg dengang. Så glad var jeg, da jeg kom hjem og fortalte at jeg skulle helt gratis på skiskole i Norge i 2 uger.

   Vi tog afsted fra Hovedbanegården og kørte med tog til Oslo. Herefter tog vi Holmekollen banen op til Lysebu. Da vi var indkvarteret kom vi i spisesalen hvor aftensmaden var klar. Aldrig har jeg set noget så flot. Kæmpe panorama vinduer med udsigt over sneklædte bjerge og med Oslo by liggende nede i dalen. Årsagen til at danske børn kom der op var at vi havde hjulpet norske børn under krigen. Nå, den næste dag skulle vi ekviperes. Vi fik allesammen samme tøj, piger som drenge. Lange underbukser, 2-lags undertrøjer og skistøvler stort halstørklæde og en rød hue med en lang snor med en lille kvast. Har gemt huen som minde. Lærerne som passede os, var teologistuderende som var utroligt søde og rare mennesker.

   Efter morgenmaden hver dag, kom alle (30 børn ca.) på skiskole hele formiddagen, herefter frokost en klap-sammen flute og varm solbærtoddy og så på skitur. De arrangerede også tur til Nationalscenen i Oslo hvor de opførte folk og røvere i Kardemomme by. En aften var der også underholdning med norsk folkedans. Ingen havde penge med hjemmefra og vi måtte ikke spise slik, kun den ene gang vi var i teateret fik vi karameller. Det gjorde, at vi alle var lige og alle var i samme båd.

   Behøver jeg at tilføje at jeg lærte at løbe på langrendsski og har kunnet nyde det senere i livet. Det var en af mine første og bedste oplevelser uden for hjemmet. Vi kom afsted i februar 1967.

   Pudsigt var det, at da klassen skulle på lejrskole 2 år senere, faldt valget på Lysebu. Så fik jeg oplevet samme sted om sommeren som om vinteren. Det var næsten ikke til at kende. Der hvor skiskolen var, er der nu en stor sø og nogle steder var ruiner fra middelalderen hvor der blot havde været sne.

   En dejlig oplevelse med de 2 ture som jeg ikke ville være foruden.

 

- Benny Sørensen

 

 

TIL TOPPEN AF SIDEN