GENSYNSMØDE d. 05-08-2014

(tryk på foto og se det i stort)

 

fra KIRSTEN HENRIKSEN (tidl. BJERREGAARD)

 

    Jeg og mine klassekammerater mødes 1 gang om året, sammen med vores matematiklærer Viggo Lassen.  Ja, Viggo Lassen, 89 år, lever i bedste velgående. Er super frisk og nyder at sidde med alle vi gamle piger. Hans kone lever for øvrigt også, og de bor stadig på Jernbane Allé. Sjovt nok er aldersforskellen ikke så stor, nu hvor vi er blevet voksne.

   Tirsdag den 5. august 2014 mødtes Real b årgang 1960 til den årlige komsammen. Igen i år mødte vores regne- og matematiklærer Viggo Lassen op, selvom han nu er 89 år. Alle kæmper om at komme til at stå ved siden af ham, men han er flink til at ta’ sig af os alle sammen, ligesom da vi gik på Grundtvigskolen.

   Snakken i år gik om Grundtvigskolen der nu hedder Tagensbo Skole. Hvad mon Grundtvig, der står i aulaen, si’r til det, hedder han nu N.F.S. Tagensbo?

   Stakkels, stakkels Grundtvig, han har lagt øre til meget i årenes løb.

 

mvh Kirsten Henriksen.

 

Læs mere fra Kirsten her:  KIRSTEN HENRIKSEN

Læs også om Viggo Lassens 90 års fødselsdag her:  90 ÅRS FØDSELSDAGEN