Historier fra tidligere elever og lærere

KIRSTEN HENRIKSEN

(tidl. BJERREGAARD), f. 1943

 

Hej

   Jeg har med stor glæde været inde på Grundtvigskolens hjemmeside. Hvor er den flot. Jeg er født i 1943 og gik på Grundtvigskolen fra 1955 - 1960. (Jeg gik på Bispebjerg Skole 1950 - 1955).

 

   

 GRUNDTVIGSKOLEN

 

 

   Jeg syntes det var sjovt at regne, og det var med hjælp af gode regnekarakterer jeg kom i eksamensmellem. I 5. klasse skulle vi til Mellemskoleprøve, hvor der var et krav til karakterne og var afgørende for, om man kunne komme i mellemskolen (den boglige linje). De andre kunne komme i Fri mellem, her var undervisningen lagt an på praktisk undervisning, og dem, der ville være håndværkere, valgte den linje. De kunne dog altid komme i mellemskolen, ved at gå et år tilbage på klassetrinnet.

 

   På Bispebjerg Skole var der to 5. klasser, hvor jeg gik fra 1.-5. klasse. Her skulle der kun være en første eksamensmellemskole klasse, så jeg begyndte efter sommerferien i 1955 på Grundtvigskolen, hvilket absolut var til det bedre. Det var en meget nyere skole, Bispebjerg Skole var fra 1912, og det hele var mere moderne. Der var fælles skolegård, hvor der blev leget fangeleg. Når klokken ringede ind fra frikvarter, stillede vi os op klassevis i gården. Drengene til højre pigerne til venstre, og gik så ind i skolen og gik op ad hver sin trappe, hvor viceskoleinspektøren, frk. Lyhne stod oppe øverst ved trappen på pigesiden, så hun kunne se at alt gik ordentlig til. 

                                           

   Her er jeg i den kjole jeg helst ville ha’ på i skole, for den var super at løbe i, når vi legede fangeleg i frikvartererne. Den var syet af farmor i mørkeblå bomuld med en bort i rød, blå og hvid, og jeg havde stribede strømper i samme farver (royal air force ) og kridtede hvide gummisko. Her på billedet har jeg dog røde sko på, købt i en skoforretning på Tomsgårdsvej.

 

 

  

   Vi var nogle stykker fra 5. klasse fra Bispebjerg Skole, der kom i samme klasse, så det var rart man kendte nogle. Vi fik fru Munck som klasselærer. Hun havde været engageret i spejderbevægelsen, så der var noget nyt og spændende ved hendes undervisning. Der blev købt små spejdersangbøger March og Lejr, som vi sang efter mens fru Munch spillede.

 

   I august 1958 skulle vi på lejrskole, og fru Munck valgte Lumsås Vandrehjem. Som hjælpelærer var Damtoft med. Fru Munchs mand, der altid var parat til at lave sjov. Vi tog toget fra Hovedbanegården til Nykøbing, hvor vi fik vore cykler udleveret og så gik det af sted til Lumsås, hvor vi havde en herlig uge med besøg i bl.a. Højby Kirke, Odden Kirkegård med bla. Willemoes’s grav, Stenstrup Jættestuer og Lumsås Mejeri, der lå ved siden af vores ”hotel”.

 

   Når vi siden er kørt til Odden for at tage færgen til Jylland, har jeg altid skulle kikke ned til stedet. Nu er vejen så ført udenom vandrehjemmet og det nedlagte mejeri.

Vi skulle lave en mappe fra turen, og her er forsiden.

 

 Det er mig der sidder nede i sweater og hvide shorts.

 

   I 1959 var vi på tur til Lillehammer igen med fru Munck og Damtoft. Vi sejlede fra København til Oslo. Den gang skulle man ikke ha’ kahyt, så vi havde en dæksplads og kunne så, når resturent og bar lukkede, sove der. Jeg kom til at ligge på et bord med Damtoft nedenunder. Vi måtte tidligt op, men fik så til gengæld en rigtig flot indsejling af se af Oslo Fjord. I Oslo havde vi en overnatning på Vandrehjemmet. Vi besøgte Vigelans Parken og friluftebassinet ved siden af om dagen. Det var skt. Hans aften, men vi skulle tidlig i seng. Det var vi ret så sure over. Næste dag sejlede vi på Mjösen til Lillehammer i et rigtig dejligt vejr, så vi kunne sidde på dækket. Vi boede på Lillehammer Vandrehjem, hvor der var en sø, vi kunne bade i. Vandet var dejlig varmt på overfladen, men ”stod” man lodret, var det isnende koldt ved tæerne. Fra Lillehammer tog vi ud på ture med bus bl.a. til Bjørnstjerne Bjørnsons hjem og vi kravlede på bjerge og så et lille vandfald.

 

   På Bispebjerg Skole lærte vi at skrive skråskrift, som jeg syntes jeg skrev ganske pænt, men nu skulle vi til at lære formskrift. Når jeg gjorde mig umage kunne det også se pænt ud, men generelt som voksen har jeg en sjusket skrift, der er en grim blanding af begge dele. Dog bruger jeg mest trykte bogstaver.

 

   Ved fristile, lå jeg altid under gennemsnittet, fordi mine stavefejl trak ned. Jeg fik dog lidt oprejsning ved realeksamen. Vi havde fået en fristil for lige inden vi gik på læseferie, og emnet var Turist i Danmark. Jeg var på forkant og havde skrevet stilen, da vi fik at vide, vi alligevel ikke skulle aflevere den. Jeg var godt sur, indtil jeg fik emnet til eksamen, der også havde nået med turisme at gøre, så jeg fik skrevet og skrevet, og skrev bl.a. om Mindelunden. Der havde jeg læst Palle Laurings beskrivelse, af hvordan man, når man kom ind til trappen hvordan den var mørk, og som man gik op ad trappen, blev det lysere og lysere. Jeg fik mg+, så her har sensor ikke skelnet til mine stavefejl. Herligt.

 

   Generelt havde jeg i gennemsnit pæne karakterer, men det kostede også slid og tid. Det var underligt ved afslutningen på skolegangen, var vi samlet i aulaen og høre Kirsten Bjerregaard blive nævnt, og så gå hele vejen op gennem stolerækkerne for at få en Flidspræmie, som var Palle Laurings Hverdags kunst og daglig kunst.

 

   Fru Munch havde den idé, at de 10 elever, der havde de bedste karakterer, når vi fik vores karakterbøger, skulle op og så ved katetret, så alle kunne se os. Nummeret blev skrevet i karakterbogen, en enkelt gang kan jeg huske der stod nummer 6 ud af 36 i min. Ja, vi var 36 i klassen, men jeg husker det ikke som et problem, for der var jo altid nogle, man kunne snakke og lege med.

 

 

   Viggo Lassen var en helt ung lærer på 31 år, som underviste i regning, matematik og gymnastik. Han havde tidligere være inden for militæret. Han kom kørende til Grundtvigskolen fra Vanløse på sin Vespa med rund styrthjelm. Han havde plusfours på, og når han gik som gårdvagt kunne vi se han havde lidt sabelben. Han havde ofte vagt med frk. Mindedal, også en ung lærer, og som et år gik med en ælling på maven i ombukket på blusen med et par sikkerhedsnåle. Den var blevet efterlagt af sin mor, da den var temmelig hjulbenet. Hendes far var arkitekten Ejnar Mindedal, der tegnede Gymnastik Højskolen i Ollerup.

 

   Hr. Lassen havde et rigtig god tag i os tøser, og fik banket både regning og matematik, godt ind i hovederne  på os. Det var også helt uhørt at vi alle efter mellemskoleeksamen, fortsatte med matematik og regning i realklassen, for faget var valgfrit for piger i realen.  Vi havde regning, matematik og geometri med hr. Lassen, og så skulle der afleveres blækregningsopgaver, som altid endte med blækklatter, lige meget hvor meget man gjorde sig umage. Hr Lassen var til gengæld altid flittig med sin pen. Han blev far mens vi havde ham, hvilket vi syntes var meget spændende, og en enkelt gang kom hans kone  med  Peter i liften og viste ham frem.

   

 

 

   I tysk havde vi Irma Waage Jensen. Hun var en rigtig dygtig lærer, og der var ingen slinger i valsen i hendes timer. Hun kunne komme ind i klassen, dele papir ud og så var der skriftlig prøve i det vi havde haft for hjemme. Jeg kan huske i IV. mellem, da vi skulle til eksamen og vi havde spørgetid. Der var noget jeg ikke rigtig havde hold på, og fik det forklaret. Til eksamen trak jeg det spørgsmål og fik ug minus, næsthøjeste karakter. Jeg løb hen til telefonautomaten på hjørnet af  Magistervej og Hovmestervej og ringede til min mor for at fortælle hende det.  Da vi gik ud af realen havde vi syet en dug til hende og fru Munck med vore navne på.

 

   Det var værre med engelsk, her havde vi Margrethe … og det kan godt være hun selv var dygtig til engelsk, men undervise kunne hun absolut ikke. Vi havde flere gange klaget over hende, og jeg havde været hos inspektøren og forklaret ham hvor lidt vi kunne, men lige meget hjalp det. Det var først til mellemskoleeksamen, hvor vores karakterer var bundkarakterer, der blev skredet ind. Vi fik så en rigtig engageret lærer hr Hedegaard, der bl.a. gav os opgaver i teksterne i mest populære pop sange, så det blev lige pludseligt sjovt at lære engelsk. Skaden var sket, og han kunne kun rette 4 års dårlig undervisning op på 1 år, selvom vore forældre betalte for ekstra undervisning. I dag har vi alle et anstrengt forhold til engelsk.

 

   Sessingø havde vi til geografi. Nogle af kortene blev hentet i et specielt kortrum. En gang var karkluden til tavlen,” smuttet” med ind i geografikortet, da det rullede op, så da Sessngø hoppede op for at få fat i snoren, fik han kluden i nakken.

 

   Her venter vi på at Smukke Mogens skal komme og lukke os ind i fysiklokalet. Da det var valgfrit at ha' matematik for piger i realklassen, sagde han altid til stor irritation for os ”har I matematik med?”. Det havde vi alle, takket være vores gode matematiklærer Lassen.

 

   Fr. Hougs havde vi til gymnastik. Hun var, hvad man vil kalde skarp. Heldigvis var jeg rimelig til gymnastik, men stakkels de der havde svært ved det.  Op til ferierne blev gymnastiksalen forvandlet til bjergbestigning. Alle redskaber blev stillet frem, så vi kunne bevæge os rundt i salen, uden at stå på gulvet. Efter en time skulle gulvet svabes af en sur lugtende svaber. Vi andre skulle i bad, der foregik på den måde, vi skulle gå gennem bruseren, hvor der de to første gange var varmt vand. Derefter blev der skruet over på koldt, og ve den der krøb langs væggen. Blev det opdaget fik man flere ekstrature under den kolde bruser.  Ens gymnastiktøj blev lagt i en pose, vi også havde syet, samlet og hængt ind i et skab. Vi skulle så ta det med hjem til ferierne og få det vasket.

 

   Én gang om året, var der skoleidrætsdag. Vi skulle så høre i radioen om dagen var aflyst, hvis det regnede. Vi fik også at vide, vi skulle lave lektier til dagen, for hvis det blev aflyst. Når det blev aflyst, var der selvfølgelig ingen der havde lavet lektierne.

    

Idrætsdag på Genforening Pladsen, hvor vi var i det blå gymnastiktøj vi selv havde syet, og så skulle skolens stofmærke være på.

 

   I 1956 stillede vi op med de bedste løbere til stafet. Der var ellers mere prestige i langbold. Vi vandt stort det år og modtog en sølvplade til skolens fane. Her var jeg oppe ved talerstolen sammen med skoleinspektør Espersen og slå pladen på fanen. Et søm til hver.

 

   I naturhistorie havde vi fru Orth-Nissen, og jeg kan huske en gang hun blev helt hvid i hovedet at raseri da hun kom ind ad døren til naturhistorielokalet. Vi havde klædt skelettet ud og gik og svingede med den fra stativet. Lokalet havde skabe med glaslåger, og i dem stod der glas med dyr i sprit.

 

   I håndarbejde, som foregik i håndarbejdslokalet, blev vi sat til at strikke en klud for så, når den var færdig, klippe hul i den, og så lære at stoppen strømpen. Vi syede også en gymnastikdragt af blåt bomuldsstof, som vi skulle bruge i gymnastiktimerne. Bukserne var megastore og lange, så når vi blev beordret ud i gymnatiktimerne på idrætspladsen, trak vi bukserne ned over knæene, med det resultat vi blev skældt ud. Bluserne skulle også være nede i bukserne.

    

              

   Sang havde vi med Lis Lindhardt. Hun havde det dårligt med kridt, og skulle altid ha’ noget om kridtet til at holde på når hun skulle skulle skrive på tavlen, hvilket vi dengang syntes var vildt sjovt og krukket. Jeg syntes ikke sangtimerne var specielt sjove, men hun havde sammen med skolelægen Ringdom Krogsgaard skrevet et pantomimestykke, som vi var med i, men ikke sang. Det blev senere vist i fjernsynet. Vi var til optagelse en hel dag i Dr byen, og det var først da Jørgen Clevin kom til, der kom gang i optagelserne.

 

 

 Cirkus Harlekin blev opført i aulaen den 27.-28.-og 29 april 1957 og billetterne kostede 1 kr. Overskudet gik til Grundtvigsskolens Lejrskole.

 

Jeg har senere opdaget at scenen af feerne, også er i et af stykkerne på Pantomimeteatret i Tivoli.

 

   Der var også et tegnelokale på skolen. Her havde vi hr. Berg til at sætte os ind tegnekunsten. Her tegnede vi vaser på et bord og fik lært lidt om abstrakte tegninger, som vi selv skulle frembringe. Han hjalp os også med at lave en plakat til vores afslutning med tegninger af vores lærere. Lassen der hed Viggo blev tegnet  med en kyse og så stod der ”lille Viggo vil du ride ranke”

 

   Grundtvigskolen havde en stor flot aula, hvor vi havde samlinger. Bl. a. morgensang mandag morgen, og fredag med sang ved middagstid. N.F.S. Grundtvig stod i høj hvid figur i aulaen og så ned til os, mens vi kunne se på ham og gennem de store vinduer hen over græsplæner op til Grundtvigskirken.

 

   Vi blev tilbudt skolehaver. Et lille stykke jord, der lå der hvor Bispebjerg Kulturcenter nu ligger på Tagensvej. Det var hyggeligt, og jeg kan huske jeg slæbte et kæmpe græskar hjem til syltning. Ellers var der mest blomster: morgenfruer, og to nye blomster jeg fik lært: Jomfru i det Grønne og rød hørblomst.

 

   Timerne bestod af 45 min undervisning og 15 minutters frikvarter, hvor alle skulle ned i skolegården. Den var inddelt, så de små klasser havde deres egen lillegård. I den store gård som var fælles for piger og drenge, blev der ofte leget fangeleg, hvor vi løb sammen i en kæde for at fange, nogle gange løb vi også to og to. Hvis vi ikke legede fangeleg, gik vi med hinanden under armen rundt i skolegården og så voksne ud.

 

   I snevejr samlede hver især sne sammen til en bunke med top, og så kunne man stå og køre op og ned ad siderne, som blev helt isglatte. Hr Lassen holdt øje med os, og hvis en af drengene var for frække, tog Lassen fat i de små hår i nakken, så skulle vedkommen nok følge med.

 

   I 1960 afsluttede jeg Folkeskolen med en realeksamen. Inden eksamen havde vi sidste skoledag, som vi fejrede med vores parallelklasse med drenge. Vi var selvfølgelig klædt ud alle sammen og mødtes om morgenen ved apoteket på hjørnet af Frederiksborgvej og Tomsgårdsvej og så gik vi samlet med hornmusik til Grundtvigskolen. Der var flere af drengene der spillede, og jeg husker især Bjarne Jensen der spillede trombone, ligesom dem i Papa Bues jazzband, det var stort. Drengene spillede også, når vi holdt klassefester sammen. Det var rigtig hyggeligt.

 

 

Læs også om Kirsten's gensynsmøder med sin gamle lærer Viggo Lassen:

GENSYNSMØDE 5-8-14

90 ÅRS FØDSELSDAGEN

 

TIL TOPPEN AF SIDEN