Historier fra tidligere elever og lærere

PER MORTENSEN

Mit navn er Per Mortensen. Jeg er født i 1935. Billedet er fra min første skoledag i 1943.

Jeg har med stor interesse været igennem det meste af hjemmesiden, og det har været en herlig rejse. Mine søskende og jeg har gået på Grundtvigskolen fra 1943 til ca.1958/59. Jeg havde Børge Fisker som klasselærer i alle mine skoleår.

   Jeg flyttede til Bispebjerg med mine forældre og min lille søster (Lis Ravn) i 1940, jeg var da 5 år, vores første bolig var på Magistervej nr. 29, 3. sal th. Min far var skrædder og ville være selvstændig. Det var ikke så godt at have forretning på 3. sal, så mine forældre fik en stuelejlighed på Landsdommervej nr. 30, hvor han så havde skrædder-forretning til 1960.

Min skolegang begyndte på Bispebjerg Skole, hvor jeg blev syg og blev indlagt på sygehus. Man blev da enige om at jeg skulle vente et år med at begynde skolen. Og så blev det Grundtvigskolen i 1943, 1.c med klasselærer Børge Fisker, ham havde jeg som klasselærer i hele min skoletid, en meget rar lærer.

Men jeg var ikke glad for at gå i skole, jeg havde meget svært ved at læse (jeg er ordblind), men det kaldte man det ikke dengang ? Jeg fik altid læst op af min mor, det jeg havde for, 5 minutter inden jeg skulle i skole om morgenen, så var der en chance for at jeg kunne huske det, hvis jeg var en af de første der blev hørt i det vi havde fået for (det var en kamp for mig). Det er dog blevet bedre ved hjælp af computeren (stavekontrol), men i skoletiden var bogstaver som hieroglyffer for mig.

Jeg har aldrig været til en eksamen, man lærer at bruge ting, til at komme uden om det man ikke kan, så efter krigen kunne man komme på svagbørnskoloni/ feriekoloni og det passede mig fint, for den varede fra 1. maj til 15. juni, så man kunne ikke nå at være med til eksamen inden sommerferien. Jeg havde fået en ferie plads gennem Skoleinspektør Østrup, som dengang fik os Københavner-børn sendt på landet. Denne ferieplads havde jeg hele min skoletid og havde også kontakt med dem i mit voksen liv. Sådan gik det i al min skoletid, herligt dengang.

Jeg gik så ud af skolen da jeg blev 14 år og kom i skrædderlære i 5½ år. Blev så indkaldt til militærtjeneste, først i Karup siden i Skrydstrup som hundefører ved MP.

 

 

 

 

Hej Poul Erik.

   Ja, så har jeg lidt historie igen, det er rigtigt dejligt med den hjemmeside du har lavet så stort arbejde med, det sætter noget i gang man ellers havde glemt, det er nu rart synes jeg, at se tilbage, jeg hygger mig meget med det.


Mødetid var altid kl. 8:00 og dér blev der lukket for porten på Magistervej, det var altid et par af de store drenge der elskede at lukke porten præcis kl. 8:00 så os der boede tættest på, kom altid for sent.

Skolegården var delt op i 3, lille-gården til 1.ste. klasse, og så var der store-gården som var delt op med en hvid streg midt ned igennem fra hovedindgangen, på den ene side til venstre var det piger og til højre var det drenge, der gik en gårdvagt og passede på man ikke overtrådte den hvide streg. Piger og drenge var meget adskilt den gang, når det ringede ind efter frikvarter, stillede vi op klassevis, pigerne gik til venstre og drengene til højre to og to. Der stod en lærer / frøken på hver afsats , man bukkede / nejede og blev trukket ud, hvis ikke man kunne huske det.


Lidt om afstraffelse: Havde vi ikke lavet vores hjemmearbejde såsom skrivning – regning – læsning, fik man som regel en sveder, sad man og snakkede i timen uden at være spurgt, fik man én på hovedet ”en lussing så det sang”. Svederen vi fik var værst, hvis den skulle afvikles i en ”pigeklasse på sidste række”, hvor de kunne sidde og glo på én. Var det rigtig galt, det man skulle straffes for, var det spanskrør, som regel 3 slag, men – men, skulle man op til Damtoft, fik man lov til at vælge. Han havde et spanskrør af bambus, som han havde viklet isolerbånd om, og et ekstra lag i den ene ende som håndtag. Der fik vi så lov til at vælge 3 slag med den tynde ende eller 1 slag med håndtaget ”men - men sikke et slag” han var stor og kraftig, det var en frygt at skulle op til ham, men jeg har overlevet det.

 

Men der var da også gode oplevelser. Da jeg havde svært ved at læse og skrive, var tegning – regning – gymnastik nogle af de timer jeg kunne glæde mig til, frikvarter hvor vi spillede med marmor treer? eller ler- kugler 5-10-15-20 osv. alt efter om man havde kugler til at betale med, hvis man var den der udfordrede. Kunne man ikke det, så vankede der.

Lige efter krigen, blev skolen brugt til at evakuere tyskere med, så vi blev undervist hjemme hos lærerne privat en tid, jeg kan ikke huske hvor længe det stod på, men det var da en oplevelse.

Min mor ville så gerne have mig til at gå i mellem-skole, men det lykkedes ikke, så jeg blev skrædder i stedet for.

 

Venlig hilsen Per Mortensen.


PS! Per Mortensen (født i 1935), søger klassekammerater fra sin årgang, især Ole Villumsen. Er der nogen som kender Per, så skriv til:

newpew@mail.dk

fra FAMILIEKRØNIKKEN

Per er født i på Rigshospitalet i København, vi boede det første årstid i Parkstykket nr.19 Brønshøj, derefter ca.4 år (på Vesterbro), i Viktoriagade nr.13 på tredje sal,(med lokum i gården) hvor far og mor fik lejlighed ved siden af mormor og morfar.

I 1940 flytter vi på Bispebjerg i noget nyt og meget moderne byggeri, med central varme - bad - nedstyrtningsskakt til affald, til en pris på kr. 70- det var vildt dyrt, men man fik også de første 3 måneder gratis bare man ville flytte ind. Vi startede med at bo på Magistervej 29. 3. sal - efter kort tid, flyttede vi til Landsdommervej 30. st. hvor min far kunne starte Skrædder forretning.

Det var en lejlighed på 2 værelser og entre kammer, man gik lige fra hoveddøren ind i kammeret, hvor vi boede far-mor og 2 børn, Ina kommer først til verden 24/11-1944.

Om dagen havde far 3-4 skræddersvende i de 2 stuer + 2 syersker som sad i køkkenet og lavede det arbejde de skulle, det bestod mest af at sprætte tøj op og gøre det klar til at sy sammen igen, men med vrangen udad man kunne ikke få stoffer til at sy nyt tøj af, så man brugte begge sider på den måde. Vi børn sov i etagesenge eller under skrædderbordet.

I 1943 blev det for meget og far og mor fik så en lejlighed på Birkedommervej 14. 3. sal tv, som blev brugt til privat bolig, og Landsdommervej var så kun forretning, til der blev boligmangel, så det var kun et par år de kunne have 2 lejligheder, far fik så en forretning på Houmanns alle nr.10. og fars broder Poul Mortensen, fik da Birkedommervej 14, som deres bolig.

 

SAM-skrædder forretning, Landsdommervej 30. st.th.
Dette billede er ud mod Frederiksborgvej.

 

SAM-skrædder forretning, Landsdommervej 30. st.th.
Dette billede er inde i gården, hvor nr. 30 lå.

 

 

   SAM-skrædder forretning. Dette billede stammer fra Houmanns Allé nr. 10, som jo også er på Bispebjerg, på hjørnet af Theklavej og Houmanns Allé. Bemærk billederne i vinduet af den gamle dronning Alexandrine og kong Christian den 10ende! Man kan lige skimte dem. Det var jo i slutningen af krigen 1940-45. 

 

TIL TOPPEN AF SIDEN