HEGEDAL v/Mariager Fjord

   Fra journalist Bente Lembo ved Nordjyske Stiftstidende, har jeg pr. maj 2017 modtaget en mail om, at hun var i gang med at lave en artikel om tidligere Hegedal Feriekoloni, der i dag er i forfald. Hun spurgte om hun måtte referere til hjemmesiden her, fra denne side, hvor jeg har skrevet om Hegedal, set med datidens unge øjne og deres ophold på Hegedal. Det har hun fået lov til, og artiklen kan du læse nederst på denne side.

fra JOHN OLSEN, født i 1943

Hegedal, 1956

   Her er et billede (ca. 1956) af kolonien Hegedal hvor jeg var på "svagbørns koloni" i flere omgange. Vores lærere var Erik Kristensen og Villy Larsen, 2 lærere vi kendte fra skolen.

   Det er et billede af sovesalen hvor vi lå i køjesenge i 2 rækker langs vinduerne og for enden var vaskerummet. Om der var toiletter her husker jeg ikke, men i træbygningen i forgrunden, var der kuffertrum og toiletter. Lige bag huset havde bonden et ørred-dambrug, så da vandet løb ind på vores område, byggede vi dæmninger af græstørv som vi skar ud af skrænten. Ikke særlig miljøvenligt.

   Det var et slaraffenland for os drenge. Med høje bakker, tæt krat, skov samt et stort sandskred, hvor vi sprang og gled nedad.

   Det var et ophold på 6 uger om foråret med kun 2 timers skolegang om dagen. Resten af dagene kunne vi lege på den store grund som vi ville, uden lærernes store opmærksomhed.

   De første år kunne vi bade i Mariager fjord, men senere var det forbudt på grund af forureningen fra svineslagteriet i Hobro.

   Vi fandt dog på at fiske ål med kroge som vi bandt i liner mellem 2 lodrette snore med en sten i den ene ende og en træklods som flyder. På den måde kunne vi komme i vandet.

   Ålene blev stegt hos "madmor" og vi spiste dem som ekstramad om aftenen. Fik vi en stor ål på krogen, købte lærerne den for 2 kroner, dem kaldte vi for dalerål.

   Vi havde små opgaver som gik på skift, vi skulle hente mælk på gården i en stor junge, hente post i Hobro og vaske kartofler.

Senere var mine 2 piger også på sommerkoloni samme sted.

 

- John Olsen

fra PER JOHAN JENSEN, født i 1943

    Jeg har læst John Olsens beretning fra Hegedal, vi må have været der samtidig, for jeg husker det hele som beskrevet, også forureningen af blod fra slagteriet i Hobro, og de to lærer vi havde med fra Grundtvigskolen.

   Her kommer nogle billeder fra Svagbørnskolonien Hegedal ved Hobro 1956. På billede nr. 3 og 5 ser man vores ene lærer: Erik Kristensen. Villy Larsen var også med, men der er ingen billeder af ham.

 

 Billede 1

 

Billede 2

 

Billede 3

 

Billede 4

 

Billede 5

 

- Per Johan Jensen

 

Artikel fra NORDJYSKE STIFTSTIDENDE

Hegedal, lukket og slukket, måske?

d. 7. maj 2017

KOMMUNALT ARVESØLV I FORFALD 

Feriekolonien Hegedal kan gå en fremtid i møde som madpakkehus – feriekoloni bliver den nok aldrig igen.

 

Tekst og foto: Bente Lembo bente.lembo@nordjyske.dk

 

HOBRO: Feriekolonien Hegedal, som ligger naturskønt ved Mariager Fjord, er i stærkt forfald. Den er opført i 1940’erne og ejes i dag af Mariagerfjord Kommune. 

De rødmalede træbygninger var i den gamle Hobro Kommunes tid så præsentable, at byrådet viste dem frem for gæster fra venskabsbyerne. Nu ligger der glasskår i græsset, og der er slået plader for vinduerne. En dør er nødtørftigt lukket med hængelås. 

   Kommunen har udlejet den ene bygning til en privatmand, som har indrettet den som stald til kreaturer. Dyrene går og græsser i bakkerne og ved fjorden et stenkast derfra, og området bærer præg af deres efterladenskaber. Visionerne om, at Hegedal skulle til ære og værdighed - og igen give børn og unge mulighed for aktivitet i den unikke natur - blev aldrig til andet end netop visioner. 

   Gamle Hobro Kommune nedsatte for 12 år siden en arbejdsgruppe, der skulle komme med ideer. Byrådet afsatte 150.000 kroner til en projektbeskrivelse. I 2011 bad Mariagerfjord Kommune et arkitektfirma om at slå stregerne til et skitseforslag. Det hele sandede til i det politiske system. Økonomien og viljen manglede. 

   For en del år tilbage, i 2003, var byrådet klar til at skaffe sig af med feriekolonien. Kritikerne mente, det var at sælge ud af det kommunale arvesølv. ”Er vi virkelig så fattige, at man kan drømme om at sælge én af de sidste herlighedsværdier, vi har tilbage”, skrev Jytte Frederiksen dengang i et læserbrev. 

   Tanken om at veksle den gamle feriekoloni til klingende mønt i kommunekassen blev endelig opgivet i oktober måned det år. Af seks indkomne bud lød det højeste på en million kroner, og det mente daværende formand for økonomiudvalget, borgmester Jørgen Pontoppidan, var alt for lidt for sådan en perle. 

   Jørgen Pontoppidan (V) er i dag formand for Mariagerfjord Kommunes kultur- og fritidsudvalg. Han konstaterer, at man aldrig for alvor har ”bidt til bolle”. Byrådet har ikke haft vilje til at afsætte de penge, som kræves, så bygningerne kan benyttes til overnatning for lejrskoler mfl. I dag er det kommunale arvesølv i den grad anløbent, og han ærgrer sig over, at det er kommet så vidt.

 

Fem minutter i tolv

Jørgen Pontoppidan mener dog ikke, det er for sent at gribe ind og give bygningerne en fremtid. Men det er på høje tid:

   - Der skal gøres noget, og det skal være nu. Klokken er fem minutter i tolv, siger han. Det kan godt være, at træværket ser miserabelt ud, men hvis vi slår til nu, vil jeg mene, det kan reddes. Jeg forestiller mig, at den ene bygning kan indrettes til madpakkehus, som børnehaver og andre kan benytte, når de er på udflugt i området. Den anden bygning kan fortsat være til kreaturer, siger Jørgen Pontoppidan. 

   Kommunen vil i givet fald være nødt til at lave en form for afskærmning, så kreaturerne befinder sig bag hegn. Også for at undgå, at besøgende går og jokker i komøg. Jørgen Pontoppidan vil rejse sagen i kultur- og fritidsudvalget. Feriekoloni, ja det bliver Hegedal nok aldrig igen. 

   - Fortryder du, at I ikke solgte i sin tid og fik en million kroner i kommunekassen?

   Nej, jeg fortryder ikke. Det er jo en naturperle. Madpakkehus vil være en god minimalistisk løsning til glæde for børn og naturelskere, svarer Jørgen Pontoppidan. 

 

SLARAFFENLAND FOR DRENGE

HOBRO: John Olsen, født i 1943, fortæller på Grundtvigskolens hjemmeside, grundtvigskolen-nv.dk, om sine oplevelser som dreng på kolonien Hegedal i Hobro i 1950’erne. Grundtvigskolen var en skole i København NV, som sendte mange af sine elever på koloni i Hegedal. 

”Det var et slaraffenland for os drenge. Med høje bakker, tæt krat, skov samt et stort sandskred, hvor vi sprang og gled nedad. Det var et ophold på 6 uger om foråret med kun 2 timers skolegang om dagen. Resten af dagene kunne vi lege på den store grund som vi ville, uden lærernes store opmærksomhed.” 

   ”De første år kunne vi bade i Mariager Fjord, men senere var det forbudt på grund af forureningen fra svineslagteriet i Hobro. Vi fandt dog på at fiske ål med kroge, som vi bandt i liner mellem to lodrette snore med en sten i den ene ende og en træklods som flyder. På den måde kunne vi komme i vandet. Ålene blev stegt hos ”madmor” og vi spiste dem som ekstramad om aftenen. Fik vi en stor ål på krogen, købte lærerne den for 2 kroner, dem kaldte vi for dalerål.”

  

Fakta om FERIEKOLONIEN HEGEDAL: 

Feriekolonien Hegedal, beliggende på Wiegårdsvej 10 i Hobro, ejes i dag af Mariagerfjord Kommune. 

 Den blev opført af Københavns Kommunes Lærerforening i 1940’erne som koloni for hulkindede københavnerbørn. 

 Gamle Hobro Kommune købte ejendommen i 1986 og udlejede den i en årrække til Jysk Amatørbokseunion. 

 Lejemålet ophørte i oktober 2006. Siden har bygningerne stået tomme. 

 Gl. Hobro Kommune nedsatte i 2005 en arbejdsgruppe, der skulle beskrive skolers og institutioners ønsker for Hegedal. 

 Byrådet afsatte 150.000 til en projektbeskrivelse, som et arkitektfirma udarbejdede. 

 Siden er der ikke sket det store. Ud over at den ene bygning er udlejet til privatmand, som bruger den som stald for kreaturer.

 Matriklen er på i alt 9380 kvm. Kolonien består af to bygninger med et samlet areal på 362 kvm, udnyttet tagetage på 130 kvm samt kælder på 35 kvm.

Hegedal, lukket og slukket, måske?

TIL TOPPEN AF SIDEN