Historier fra tidligere elever og lærere

FLEMMING P. ROHBACH, f. 1952
(tidl. Flemming Benny Pedersen)

Hej Poul Erik.

Det er en rigtig god hjemmeside, du har udarbejdet! Den vækker mange minder om de 10 år, jeg gik på Grundtvigskolen - både sjove og mindre sjove år - når man har rundet de 60 år og er blevet bedstefar, så bliver man sgu’ nostalgisk. Foto til højre er fra 1969 (17 år).

Jeg må erkende, at jeg ikke har mødt ret mange fra skolen, siden jeg forlod det 'røde fængsel' i 1969, måske fordi jeg flyttede til Frederiksberg i begyndelsen af 70'erne sammen med min nuværende tålmodige hustru og har boet på Frederiksberg siden da. Jeg tror, de fleste fra Bispebjerg flyttede ud i omegns-kommunerne.

Jeg flyttede fra Bispebjerg til Bellahøj i 1973. Det var lidt af et skelsættende år for mig. Boede der et år, til vi fik lejlighed på Frederiksvej, på Frederiksberg. Vi, er min nuværende tålmodige hustru Lisa, Det var en 2-værelses lejlighed på 65m2, til den utrolige husleje pr md. kr. 252,00. Godt nok petroleumsopvarmet, dengang kostede en dunk petroleum kr. 4.00 som vi fik leveret. Fire dunke om ugen i vinter sæsonen. Det var tider.

Jeg kan forstå, at du boede i AAB, afd.33, ligesom jeg, dog boede jeg nordvest for Hovmestervej, på Postholdervej, samme blok som Bent Klostermann og hans bror Erik. Vores klassekammerat Flemming Vilhelmsen boede i den sidste opgang på Magistervej, ved Tuborgvej. Jeg mødte ham på en charterrejse til Mallorca i starten af 70'erne.

Efter mange år på arbejdsmarkedet, tog jeg en HF i begyndelsen af 80’erne, senere en socialrådgiveruddannelse og har arbejdet inden for faget i snart 25 år, heraf 17 år på Vesterbro med nogle af de tungeste sociale sager i DK.

Min opvækst i AAB, afd. 33, er et kapitel for sig! Ligesom Dan Turell skrev om sin opvækst i Vangede-billeder, kan jeg genkende min opvækst på Bispebjerg.

Nu fik jeg sat min hjerne i omdrejninger med hensyn til min skoletid samt opvækst.
Det er lidt, som om ringen er sluttet, forstået på den måde, at jeg er født på Frederiksberg, er opvokset på Nørrebro og Bispebjerg, har boet hele mit voksenliv på Frederiksberg (fik den første bolig gennem AAB på Frederiksberg). Jeg har de sidste 20 år boet tæt på Frederiksberg Runddel, og jeg kom meget ofte i Hit House i teenageårene.

Jeg er konfirmeret i Grundtvigskirken, bor nu i den opgang hvor Jensen-Klint (Kåre Klint’s far), som opførte kirken, boede i over 30 år.

Vi var 2 i klassen, som hed Flemming - jeg havde et mellemnavn og blev derfor kaldt for Flemming-Benny de første 3 år af skoletiden.

JØRGEN MEYER

Vi startede sammen i 1.B i 1959 hos Jørgen Meyer - jeg giver dig ret i, at han var en formidabel lærer: Jeg kan huske udover den almindelige undervisning, at vi sang i kanon. Vi købte sparemærker, som blev indsat på vores sparekassebog. Jeg kan ikke erindre, at Meyer nogensinde revsede os elever, selvom vi var en 'sæk lopper' på 34 elever i 1. klasse.

Meyer var jo forholdsvis ny skolelærer, og var vel blevet undervist i de nyeste strømninger inden for pædagogik, mht. til at være folkeskolelærer og fysiske rammer? Jeg husker, at vi i barakkerne blev opfordret til, at medbringe plakater, for udsmykning af lokalerne. Poul var storleverandør af plakater, han kendte én som var ansat i Bispebjerg Bio, så det var primært biograf- plakater. Selv har jeg en plakat med et passagerfly, fotograferet i luften. Jeg husker at plakaten vakte jubel!

Meyer gjorde meget ud af, at vi skulle optræde, især jodle-Tino (klassens klovn) optrådte flittigt. Jeg havde fornøjelsen af at være på feriekoloni med Meyer og flere af skolekammeraterne fra klassen, bl.a. tvillingerne Jens og Klaus samt deres gode ven Erik Buch m.fl. Det var på feriekolonien Abildsvig på Falster. Jeg kan huske, især i weekenderne, på feriekolonier 3 i alt, med 1001 bums og den lunefulde Bent Poulsen, at lærerne var skide fulde. Endvidere oprettede Meyer en slags fritidsklub om lørdagen, hvor vi fremstillede svævefly og modelbåde i sløjdkælderen. Også skolehaver ved Karens hus, Bispebjerg Bakke.

OM SKOLEN OG OMRÅDET

Alt i alt må vi sige, at Bispebjerg var et eldorado for os børn, omdrejningspunkterne var dels Bispebjerg Bio, Lersøparken (Bispebjerg Boldklub), Utterslev Mose og andre udsatte steder. Jeg har aldrig gået i daginstitution, så der var stort set ingen kontrol med, hvad vi foretog os. Jeg har aldrig kedet mig i min barndom, man kunne altid finde en legekammerat. Senere hen blev det ungdomsklubben i Bispeparken og koncerter i kulturhuset på Tagensvej samt ungdomsklubben Borup. Om vinteren var det skøjtebanen i Ringertoften. Pigerne fra Bispebjerg Skole, som du senere kom i klasse med, kendte jeg fra skøjtebanen.

LÆRERNE og "LEKTOR BLOMME"

Billedet af lærerstaben er fra 1963, hvor skolen havde 25 års jubilæum om efteråret. Meyer er ikke med på foto, da han rejste til Ålborg i ferien 1962. Eskesen var stadig inspektør i 1960. Jeg kan huske, jeg fik en flad på hans kontor, fordi vi aftenen forinden var kravlet op i birketræerne på Magistervej for at kigge ind i gymnastiksalen, hvor aftenskolen afholdt gymnastik (læs kvinder). Det var i skoleåret 60/61. Bent, som var med, (ikke Klostermann) gik i 1. klasse hos Berg, blev fanget af den lille fede skolebetjent, og måtte angive os andre herunder hans storebror Arne, som jeg boede i opgang med på Postholdervej nr. 4.

Af lærerstaben er lærer nr. 2 og 38 lærervikarer, det vil sige faste vikarer, de var ikke ansat i 1960. Jeg kan ikke huske deres navne, men har haft dem som vikarer. Især nr. 38, som var en såkaldt ’jazz-bums’, og som lærte os gospelsange m.m. Nr. 2 mødte jeg senere, da jeg kom i lære i en købmandsforretning på Utterslev Torv 20 (over for gadekæret). Hun røg Long og var kæreste med én fra opgangen. Vedr. klassebilledet 1961-1.B nævnes en Jan Gøring, han hed Jan Rommel, jeg spillede fodbold med ham - jeg kom i klasse med ham senere.

Lidt om lærerne jeg har haft: Kaj Sessingø var vel nok den mest progressive lærer på skolen. Jeg husker især i 8.-9. klasse, hvor vi havde ham i formning. Han opfordrede os til, at vi skulle gå uden for skolen og tegne. Som Per Kirkeby skrev i 50-års jubilæumsskriftet, var Sessingø en stor inspirator og motiverede ham for at male på lærred, hvilket jeg selv kan genkende (uden dog at være en kendt kunstmaler). Sessingø og hans søde kone, handlede i den købmandsforretning, hvor jeg var i lære, de boede i et hvidkalket hus på Horsebakken.

Damtoft, som vi havde i sløjd, ’holdt hof ’ i sløjdlokalet, hvor der blev drukket bajere med krave på, med 1001 bums, Lindhardt og Poulsen. Det forlød, at efter skilsmissen fra fru Munch, flyttede han sammen med en af hans tidligere elevers mor og boede på Frimestervej, jeg ved ikke, om det var en vandrehistorie. Han var en rimelig lærer. Jeg mener, du havde ham som klasselærer på et tidspunkt??

Fru Munch, som min lillesøster havde som klasselærer i hele sit skoleforløb, har jeg aldrig hørt et ondt ord om, hendes motto var: Hvis man ikke gad lære noget, kunne man altid blive lygte- tænder på Færøerne eller gadefejer.

Modsat silde-Ole, som blev anklaget af den lunefulde Bent Poulsen for at snyde, kan jeg huske til en skriftlig regneprøve/-eksamen, hvor fru Munch var tilsynsforordnet, at hun hjalp mig med resultatet til et regnestykke. Jeg var den sidste, der var tilbage i lokalet - hun vidste, jeg var bror til min søster Gitte.

Kymer, som vi havde til regning i 3. klasse, var skolens største sadist. Jeg kan stadig høre hans hånlige latter, når han hev os i kinderne og gav os flade, hvis vi ikke kunne tabellerne. Han minder mig om lektor Blomme i ’Det forsømte forår’ af Scherfig, nedladende og mobbende tone over for de svage elever. Kymer var årsagen til, at jeg havde et stort fravær fra skolen i 3. klasse, hvilket bevirkede, at jeg skulle gå 3. klasse om. Mine forældre havde ikke fået besked, så jeg mødte op efter ferien i min gamle klasse, hvor Kofod havde et stort problem, eftersom der var én for mange i klassen, indtil han fandt ud af, at det var mig. Jeg mener, det var det skoleår, hvor Søby-Christensen tiltrådte som inspektør, eftersom der var vild forvirring på kontoret. Det resulterede i, at jeg fik Kurt Lewinsky som klasselærer og slap for satanen Kymer, som hadede børn!

Lewinsky var en fair og dygtig underviser, som respekterede den enkelte elev. Jeg havde ham som klasselærer i 3 år samt i idræt - og regning, matematik og orientering senere hen. Efter 6. klassse, hvor vi blev mikset med piger, fik vi Hellerup-fruen Waage-Jensen. Hende er der ikke så meget at sige om, bortset fra vi blev terpet i salmevers, eftersom vi også havde hende i kristendomskundskab. Vi kom aldrig på lejrskole. Fru Waage–Jensen gav mig dette skudsmål på mit eksamensbevis: ”Flemming har opnået et resultat, som svarer til hans evner.” Det kunne hun jo have ret i !!!!

På et tidspunkt fik vi Hjortel i religion, og vi gennemgik verdens religioner. Jeg husker ham tydeligt sige, at biblen var den største røverhistorie, der nogensinde var skrevet, Han var en meget behagelig lærer.

Violin Ras havde jeg også på et tidspunkt, en noget mildere aflægger af Kymer. Jeg husker ham for hans store foredrag om, hvornår det hed Jesu eller Jesus. Ellers husker jeg ham kun for at spille violin sammen med den frastødende frk. Lyhne, når der var sang i aulaen. Han var en narrøv.

Gunnar Rasmussen havde vi på et tidspunkt i biologi, han havde for vane at gennemgå dyre-tavlerne med sin pegepind og slå os oven i hovedet med pegepinden, hvis vi var uopmærksomme. Endnu en sadist!

Holger Johansen havde jeg på et tidspunkt i regning, han afsluttede tit og ofte med at læse et kapitel af en roman omhandlende det gamle romerrige, alle var fascineret af hans oplæsning. I øvrigt stod han for en slags eftermiddags-fritidsklub i biblioteket, hvor vi lærte bl.a. at spille skak, jeg spillede en del partier med ham, dog uden at gøre ham skakmat . En sympatisk lærer med stor pædagogisk indsigt.

1001 bums havde jeg på et tidspunkt i sang, en mobbende satan, som altid mobbede især Hans Fisher. Uanset om Hans havde gjort noget, blev han mobbet samt fik svedere på stribe. Meget usympatisk lærer.
 
Thomassen havde vi på et tidspunkt i sang, hans yndlingsbeskæftigelse var at tage fat i de små sidehår og hive os op på tæerne, hvor vi så fik en ordentlig lussing. Rent sadisme. Jeg var på et tidspunkt på feriekoloni, hvor hans søn var med. Han virkede noget forknyt og har sikkert været udsat for hård dressur.

Bent Poulsen har jeg aldrig modtaget undervisning af. Kender ham fra de 3 gange, jeg var på feriekoloni sammen med ham, samt som gårdvagt. Bent Poulsen er et helt kapitel for sig selv - som vi evt. kan vende tilbage til. Jeg har senere mødt ham i mine gyldne ungdomsår.

Jeg kunne skrive meget mere om de forskellige lærere på skolen, men holder her.

KANTINEN I KÆLDEREN

I skoleåret 68/69 blev der indrettet et ophold for eleverne i den gamle spisekælder, hvor der via en båndoptager blev spillet Doors, Peter Greens Fleetwood Mac, John Mayall and his Bluesbreakers, Cream og andre bands, som var oppe i tiden! Jeg ynder forsat at lytte til ovennævnte.

DIVERSE HISTORIEGLIMT

Jeg kan fortælle en historie om sammenholdet i gården, og hvor opfindsomme vi var, i 4. eller 5. klasse kunne vi fra skolen få et kort, således at vi kunne komme gratis i Bellahøj-Badet. En af de ældre kammerater havde fået et kort, og vi praktiserede den idé, at ham som havde kortet gik ind og klædte sig i badebukser, gemte kortet, gik hen til hegnet og stak det ud under hegnet, hvor vi ventede, næste gik ind, klædte om, afleverede til den næste osv.osv., på den måde var vi altid 4-5 stykker, som kom gratis i Bellahøj-Badet.

Med hensyn til diverse skoleballer, især i skoleåret 68/69, blev der drukket og røget, samt fyret fede. De fleste af os havde en flad flaske rom i inderlommen, nogle drak snapsekyllinger. Andre fyrede fede i skolegården. Mange havde lagt bunden, inden de mødte op! Jeg kendte flere, som havde et dagligt salg af hash i skolegården. Af en eller anden årsag var det altid mig, der blev sendt i byen efter cigaretter til lærerne: Meyer røg Prince, og Lewinsky røg Craven A. Jeg brugte altid ind- og udgangen ved mælkekælderen (den gamle spise kælder). Senere, hvor vi ikke skulle stå i række i skolegården, brugte jeg ofte ind- og udgangen til og fra skole.

Jeg kan også huske, at de elever, som ikke havde bad derhjemme, kunne komme i bad på skolen, hvilket skolebetjenten stod for med træuld og sæbe.

En lille historie-tilføjelse fra Koefoeds botanik-timer:

Koefoed og klassen var ovre i Lersøparken for at botanisere. På en busk hang der et kondom, og der var én af eleverne der spurgte: 'Hva' er det ?'. Hvilket efter sigende gjorde ham flov. Jeg tror ikke eleven fik noget svar !!

SALG AF MÆRKER

I løbet af skoleåret var der nogle særlige dage, hvor vi slap for undervisning fx idrætsdag, skolens fødselsdag, kongens fødselsdag samt børnehjælpsdagen, endvidere når vi var ude og sælge mærker, såsom julemærket, julestjernen og Dybbølsmærket.

Vi havde den fidus, at (vi stod godt nok tidligt op) vi gik over ved indgangen til Bispebjerg Hospital (Bispebjerg Bakke) og solgte mærker. Engang (jeg tror, jeg var alene) mødte jeg Søby Christensen på Hovmestervej, han havde været henne og købe morgenbrød, jeg skulle ikke sige noget til ham! Men han spurgte ærbødigst, om han måtte købe et mærke, hvilket han selvfølgelig måtte!

Tilbage til Bispebjerg Hospital - når alt personale var ankommet, gik vi ind på hospitalet, ind på gangene og stuerne og solgte videre af mærker. Det var jo som regel i december måned, så det var dejligt, at vi kunne gå inde i varmen, og vi brugte kælderne, som forbandt de forskellige afdelinger. Engang da jeg solgte mærker med min overbo Bent, gik han ind på en stue - han kom hurtigt ud igen, fordi der var tale om en operationsstue, hvor lægerne var ved at operere en patient. Når vi næsten havde udsolgt sådan ved 11-tiden, gik vi tilbage til skolen og afleverede pengebøssen samt de resterende mærker. Derved havde vi tidlig fri den dag. Nogle gange fik vi fri-billetter til Nora Bio, fordi vi havde brugt tid på at sælge mærker. Jeg kan huske, at én af filmene var Charles Tante med Dirch Passer.

SALG AF AVISER OG KLUDE

 Poul Erik skriver på sin historieside om indsamling og salg af gamle aviser og klude. Jeg kan supplere med følgende:


Det vækker minder med indsamling af gamle aviser, vi var altid nogle stykker som indsamlede aviser, hvis og når vi manglede penge. Til trods for at vi havde nedstyrtnings-skakt, gemte de hjemmegående husmødre aviserne, fordi de vidste at vi kom på et eller andet tidspunkt. Sejlgarn, til at bundte aviserne, som derefter blev transporteret, enten bag på cyklerne eller i en sæbekasse vogn, fik vi 'gratis' fra Tambo Sko, som lå på hjørnet af Frederiksborgvej/Postholdervej (det var jo som regel der, vi handlede fodtøj).

Det var nede på Bygmestervej vi solgte aviserne (engang imellem kom foden på vægten ved afvejningen, når afvejeren vendte ryggen til). De købte ligeledes papkartoner, som ismejeri Harry Nielsen gemte, og vi lånte hans mælkevogn til transport derned.

Gamle uldklude m.m. blev solgt hos kludekræmmer Bolt på Lærkevej. Det gjorde vi ikke så meget i. På Blytækkervej lå klunserpladsen, hvor vi købte forskellige ting, bl.a. sygekassebriller, hvor vi tog glassene ud og rendte rundt med dem for sjov, langt før John Lennon.

Ja, de minder.

PS: Tillæg til afvejning af aviser!
Jeg kan huske at nogle af gutterne havde fundet en gl. jernplade, der røg ind i bundtet, vi var meget opfindsomme !

SIR HENRY OG BISPEBJERG BIO

Her i begyndelsen af mit otium, 'popper' den ene historie op efter den anden !

Denne historie handler ikke så meget om skolen - men om eleverne fra Grundtvigskolen.

Engang i 1964 (det var en lørdag eftermiddag i sensommeren) - vi var nogle af gutterne nede ved Bispebjerg Bio, hvor vi blev prajet af nogle fyre, som spurgte, om vi ville ind i biografen og høre musik, hvilket vi gerne ville. Det viste sig, at det var pigtråds-orkestret Sir Henry and His Butlers, som skulle indspille 'Let's go'. Vi blev instrueret i at klappe i takt, samt huje og hyle på de rigtige tidspunkter - jeg mener, at den efter 3. eller 4. forsøg var optaget.

Samtlige teenagere var fra Perlestikkervej, Helliggården, 'kartoffelrækkerne' og andre steder fra, men mange af 'hyle og klappekoret' gik på Grundtvigskolen. Sir Henry and His Butlers fik deres gennembrud med dette nummer, solgt i 50.000 eksemplarer både i DK, Sverige og Norge.

Jeg mødte Sir Henry (Ole Bredahl), da han optrådte i Krøgers Familiehave, hvor bandet spillede 'Let's go'. Jeg oplyste ham om, at jeg havde været med til optagelsen i Bispebjerg Bio, hvilket han fra scenen krediterede mig for. Der må være andre fra skolen, som kan huske denne begivenhed? Jeg købte efterfølgende singlepladen, da den udkom og har den endnu !

Link til 'LET'S GO: http://www.youtube.com/watch?v=UynQppb6FPQ

FRIKVARTERERNE

Inden det blev mest interessant at stå og ryge på skolens toiletter, enten 5 Eiffel, York eller en pibe tobak! var det jo - afhængig af årstiderne - forskellige lege, vi brugte frikvartererne til – forår og frem til skoleferien blev der hønset, byttet hønseringe (nogle ville helst have dueringe), der blev flittigt spillet ’mur’ med ler- og glaskugler, andre spillede fodbold med en træklods.

Mange vandrede bare rundt i skolegården, tit og ofte var der slåskamp, det var især de store drenge, der bevidst gik ind i de små for at provokere dem. En enkelt gang har jeg overværet en slåskamp mellem 2 piger i den lille skolegård, det gik voldsom til, eftersom der blev kradset, revet, flået og hevet i håret. Det var en meget ubehagelig oplevelse, det var faktisk værre, end når drengene sloges, det var nærmest brydning. Når først den ene var lagt ned, havde den anden vundet - Sådan!

De fleste af eleverne var opmærksomme på, hvem der var gårdvagt, nogle var jo flinkere end andre af lærerne og ikke så emsige, de vidste godt, at vi røg på toiletterne, mange af dem røg jo selv!

Nogle af drengene fik bænkemad, hvis de havde været frække. Det bestod i, at 2 drenge tog fat i knægten, holdt ham fast i ben og arme, og slog ham på lårene til det gjorde nas! Nogle fik buksevand i vandkarene, men det foregik mest på feriekolonierne.

Når vinteren kom, var der først sneboldkamp når vi havde fri fra skolen (ellers vankede der svedere). Men SÅ gik vi også til den. Jeg husker engang, jeg fik en ’sveder’ af den lunefulde Bent Poulsen, fordi jeg var trådt op i en snebunke, vorherre bevares.

Nogle stod blot ved muren til græsplænen og snakkede. Det var mærkeligt nok altid en stor og en lille dreng, som havde fundet sammen, og specielt dem som jeg havde kendskab til, de såkaldte ’fumler-tumlere’, i hvert fald til gymnastik. De kom aldrig over bukken eller hesten, selvom der var springbræt, og i tovene kom de aldrig op. De blev altid valgt til sidst, når der var fodbold (ligesom i filmen ’Buster’s Verden).

Så havde vi de såkaldte ’Bogorme’ - tågængerne. De var som regel dygtigere end os andre, jeg har senere fundet ud af, at der var tale om en defekt i ledbåndene, dog kan jeg ikke lade være med at tænke på John Cleese, Gakkede Gangarter, når jeg tænker tilbage.

Lærerværelset var forbudt område for os elever. Engang i spisefrikvarteret blev jeg af Lewinsky bedt om at hente 20 Craven A (hans favoritmærke) og fik besked på at aflevere smøgerne på lærerværelset. Jeg bankede pænt på døren, og det var 1000 og 1 knop (Villy Larsen), der var dørvogter. Jeg skal love for, at der var et leben, som svarer til en bodega- /værtshusstemning, hvor det lige havde været lønningsdag. Ingen tvivl om at lærerne hyggede sig sammen, det havde vel en afsmittende virkning på undervisningen efter spisefrikvarteret, men vel ikke for gårdvagterne!

Af naturlige årsager kan jeg ikke huske, hvad pigerne foretog sig, men de legede vel også med hønseringe. Jeg kan ikke huske, om de måtte hoppe elastik? Men mange af pigerne havde poesibog med, som lærerne og de andre tøser kunne skrive i. Ellers byttede de vist glansbilleder. Men det er der måske én af pigerne, der kan fortælle om.

Det var jo først i teenageårene, at pigerne blev interessante og omvendt! Selvom mange var generte, var det primært på skøjtebanen i Ringertoften, vi holdt pigerne i hånden, når vi legede ’kæder’ - samt lidt nærkontakt til skoleballerne, når vi havde taget mod til at byde dem op til dans, Jeg kan dog huske, at jeg blev ’headhuntet’ af en af skolens dejlige piger til dans m.m. (jeg blev næsten voldtaget og jeg gjorde slet ingen modstand).

I de større klasser måtte vi blive inde, men de fleste skulle ned og have sig en smøg eller en pibe tobak. Tit og ofte blev smøgen skoddet flere gange, når gårdvagten kom! Derefter gik vi ned i den gamle spisesal og hørte musik, som jeg tidligere har beskrevet.

PRÆSTEN VED TAGENSBO KIRKE

Vedrørende præsten ved Tagensbo Kirke: Henning Talmann, som kan ses under KONFIRMATIONER:

Indtil den nye Tagensbo Kirke blev indviet i 1970, hørte Tagensbo sogn under Kapernaumskirken. Det fremgår af annalerne, at der til Kapernaums sogn, var tilknyttet en præstebolig på Hjortholms Allé ved Utterslev Torv, som senere kom til at høre under Tagensbo sogn. Så det var præsten og hans hustru som handlede hos købmanden på Utterslev Torv 20, hvor jeg var i lære.

Præstefruen, var en høj rødhåret dame med langt hår. Allerede dengang var hun før sin tid, med hullede cowboy-bukser. Når hun gik ud af døren, kunne man delvis se hendes bare numse.

(Billedet ovenfor er et vellignende, men fiktivt foto af præstefruen)

MIN SPAREKASSEBOG






 

Et indestående d. 12. jan 1973 på kr. 4,44 svarer i 2011 til kr. 25,38 jf. Danmarks statistik prisberegner.
Men, jeg er jo gået glip af de mange renter !

Jeg har såmænd ikke så meget at sige om sparekassebogen, den er først oprettet i jan. 1964. Måske satte vi vores sparemærker i Bikuben? Nede på hjørnet af Frederikssundsvej/Frederiksborg. Det kan jeg mærkeligt nok ikke huske. Men erindrer at jeg har været i Bikuben, dengang jeg boede på Vibevej. Jeg kan oplyse at det højeste beløb på bogen var den 4. jan. 1970, kr. 1.555,71. For det omtalte år, fik jeg 31.3.71: kr. 17,59 i rente!


 

BISPEBJERG BOLDKLUB


   Som tidligere beskrevet var Lersøparken et af kernepunkterne i min barndom på Bispebjerg.

Et af omdrejningspunkterne var Bispebjerg boldklub i Lersøen. Jeg begyndte at spille i klubben som 8-årig i 1960, dengang som lilleput.

Støvlerne købte jeg brugt hos skomageren ved Bispeparken (der ved uglen). Det var støvler med sømmede knopper, som kunne falde af og måtte repareres hos skomageren.

Vi spillede i AB’s gamle trøje, stribet grøn og hvid, sorte bukser (AB havde hvide bukser), strømperne var grønne og med hvide striber for oven, Evan Klamer (Frederikborgvej, v/Bispebjerg Bio) var sponsor for klubben og var leveringsdygtig i klub-tøjet.

Klubhuset i ’lersøen’ delte vi med arvefjenden Stefan. De trænede tirsdag og torsdag.

Vi trænede 2 gange om ugen mandag og onsdag - dengang lå Lygteåen fri, og tit og ofte måtte vi ’fiske’ bolden op fra åen. Selve fodbolden bestod af en læderkugle med en blære indvendig og blev snøret til med en lædertråd. Den hoppede lidt sjovt, når den ramte punktet, hvor den var snøret til.

Tit spillede vi udekampe, så fik vi udleveret et kort med oplysning om, hvem vi skulle spille imod.


                               

Vi mødtes altid på hjørnet (det var på hjørnet af Tuborgvej/Frederiksborgvej (over for apoteket Rosen). Derfra cyklede hele holdet og træner til ’kampstedet’. Nogle gange langt ud på Amager.

Jeg nåede at være både lilleput, drenge, junior, og vist nok ynglingespiller. Senere hen fik vi rigtige støvler med faste knopper, bolden blev uden blære og snøring. I drengemunde kaldte vi klubben for Bispebjerg United.

Jeg mener, at jeg stoppede min ’gyldne’ fodboldkarriere som 15-årig, hvor jeg fandt ud af, at det var sjovere at løbe efter piger end efter en fodbold.

Endnu en sandfærdig beretning fra det virkelige liv på Bispebjerg.


PÅ CHARTERREJSE

Fra feriekoloni til charterrejse.

Den opmærksomme læser har nok erfaret, at jeg i min skoletid var på feriekoloni 3 gange - Abildvig 1961, Østersøen 1962 og Sandnæshus i 1964. Alle 3 gange med den lunefulde Bent Poulsen.

I 1973 var min nuværende tålmodige og dejlige hustru Lisa og jeg, på en charterrejse med Tjæreborg til en lille flække ved den italienske riviera Spotorno. Da vi ankommer til hotellet, står der en mand og brokker sig til guiden, minsandten om det ikke er Bent Poulsen og søn. Han fortæller højlydt til den svenske guide, at hotelværelset er værre end Københavns kommunes feriekolonier. Hvad i alverden kan hun bruge det til? Vi var rimelig glade for værelset og hotellet, jeg mener, at vi betalte kr. 375,- for en uge med fuld pension. Det var et hyggeligt familiedrevet hotel a’la Fawlty Towers - dog uden John Gleese og Miguel!

På turen fik vi mulighed for at tage en heldagstur til Monaco, og de hængende haver og kasinoet samt slottet var en fed oplevelse! Vi så kun Poulsen og søn sporadisk. Jeg overvejede på et tidspunkt at give ham en flad, for alle de flade og svedere, han havde givet mig i min skoletid. Beherskede mig dog. Hverken han eller jeg gav sig til kende.

Ellers havde rejserne tidligere gået til det solfyldte Mallorca, med grisefest og hele svineriet! Her mødte jeg i øvrigt en gammel skole- og gårdkammerat Flemming Vilhelmsen. Samt andre fra Bispebjerg. Der var dengang et slogan som hed: Tag til Mallorca og mød din nabo! Dengang havde en købmandslærling råd til charter-rejse.

 


 

Hilsen fra 

Flemming Pedersen Rohbach.


                                          
TIL TOPPEN AF SIDEN