Kun een gang er jeg blevet afstraffet fysisk, det brugte man ikke i min klasse, men andre lærere praktiserede noget med at hive i øret osv.
I syvende klasse, havde jeg i en sløjdtime fået en andet til at save for mig, og da der var efterladt en sav på "min" høvlbænk, var det mig som skulle straffes med en syngende lussing. En anden gang havde jeg i skolegården vakt Lorenzen opmærksomhed og han kom hen til gruppen, hvor jeg så stod og fjumrede med en seksløber i bukselommen - et højt knald lød og en stikflamme kom ud af buksebenet på mig. Revolveren kunne afhentes på kontoret, men det udløste vist en "sveder" som jeg selv skrev under i min fars navn. Hvordan jeg derhjemme forklaret hullet i bukserne, errindre jeg ikke. Jeg havde ni gode år på skolen.
I 1993, hvor jeg flyttede tilbage til København, blev jeg indvalgt i bestyrelsen for "Gammel Grundtvig" hvor vi årligt afviklede en stor fest med god mad og et orkester, for ca. 120 tidligere elever på skolen. Fra lærerside var det gymnastiklærer Erik Kristensen der deltog, men ellers var det bl.a. mine barndomsvenner Søren (Krogh) Bornak og Jean-Pierre Lion Schiøler som var de bærende kræfter i foreningen. Også Leif Tanning deltog en årrække.
Venlig hilsen fra Mogens