90 ÅRS FØDSELSDAGEN

Tidl. lærer Viggo Lassen's 90 års fødselsdag

Her er 90 års fødselaren Viggo Lassen.

   Fra Kirsten Henriksen (tidl. Bjerregaard), har jeg fået følgende tekst og billeder, fra et kort der blev lavet i forbindelse med 90 års fødselsdagen, d. 10-4-2015, hos Viggo Lassen (tidl. lærer på Grundtvigskolen), med 'hele' den gamle klasse samlet:

 

Tillykke til lærer Lassen med de 90 år, d. 10. april 2015.

 

Kære Lassen.

   Da vi fik dig som regnelærer, var du en helt ung lærer på 30 år, som underviste i regning, matematik og gymnastik. Du havde tidligere være inden for militæret, og kom kørende til Grundtvigskolen fra Vanløse på din Vespa med rund styrthjelm. Du havde plusfours på, og når du gik som gårdvagt kunne vi se, du havde lidt sabelben.

   I 2. mellem blev du far til Peter, og din kone kom og viste ham frem. Liften blev sat på katetret, og så stod 36 piger og beundrede vidunderet.

   Du havde ofte gårdvagt med frk. Mindedal, også en ung lærer, og som et år gik med en ælling på maven i ombukket på blusen med et par sikkerhedsnåle. Den var blevet efterladt af sin mor, da den var temmelig hjulbenet.


   Når drengene havde været frække, tog du dem i de små hår i nakken, og trak af sted med dem.

   Du havde et rigtig godt tag i os tøser, og fik banket både regning, aritmetik og matematik, godt ind i hovederne på os. Det var også helt uhørt, at vi alle efter 4. mellem, fortsatte med matematik og regning i realklassen, for faget var valgfrit for piger i realen. I fysik hed det da også altid fra læreren ”har I matematik med?” til stor irritation for os alle.

   Vi skulle aflevere blækregningsopgaver skrevet med blæk og Chr. IX pen til dig om mandagen, som altid endte med blækklatter, lige meget hvor meget man gjorde sig umage. Vi fik dem så tilbage med rettelser og kommentarer, ofte skrevet med din røde pen.

   Din trofasthed overfor din gamle klasse og vores gamle klasselærerinde fru Munck, fortæller også lidt om, hvorfor du har været så afholdt og populær på Grundtvigskolen gennem dine mange år som lærer.

 

Fra fødselsdagen.

Grundtvigskolen 1955-1960.

 

 

 

 

 

Mange fødselsdagshilsner fra:

 

 

Læs mere fra Kirsten her:  KIRSTEN HENRIKSEN

Læs også om gensynsmødet d. 5-8-2014:  GENSYNSMØDE 5-8-14