 |
 |
|
 |
 |
Historier fra tidligere elever og lærere
BODIL HANSEN (tidl. PEDERSEN)
Bodil Hansen (tidl. Pedersen) tilføjer: Lærer nr. 78, Irma Waage Jensen, underviste i dansk og fransk. Jeg har haft hende fra 1. kl. i 1946 i blandet klasse, fra 3. klasse og til og med realeksamen i ren pigeklasse. Hele den gamle klasse mødes stadig 1 gang om året – en sej årgang!
KARIN LASSEN (tidl. JENSEN)
Karin startede i 1.Y i 1962 og gik ud af 9.V i 1971.
Hun har prøvet at søge flere af sine klassekammerater. En af dem har reageret inde på Grundtvigskolens side på Facebook, det er Lone Nielsen, som hedder noget andet til efternavn i dag. De er nu venner på Facebook. For nylig har hun fået kontakt til Lars-Bo Tranekær Jensen (se næste afsnit).
Du kan se både Karin og Lars-Bo på klassebilledet fra 1970 (8. kl) under KLASSEBILLEDER > 1966-1970.
LARS HULGREEN (tidl. LARS-BO TRANEKÆR JENSEN)
Jeg har modtaget en e-mail fra Lars Hulgreen (tidl. Lars-Bo Tranekær Jensen) som nu bor i Californien.
Han kan ses på billedet fra 1970 (8. kl) under KLASSEBILLEDER > 1966-1970.
PREBEN LAURSEN
Hermed en lille oplysning vedr. angivet lærer u/navn nr. 7.
Undertegnede havde denne lærer som klasselærer, og
det viste billede nr. 7, er et udsnit af klassebillede: 1944 – 5 A.
Undertegnede er nr. 3 fra venstre i bageste række.
Lærerens navn er Nielsson – det er jo længe siden, så jeg kan ikke
garantere 100 % for stavemåden, og kan ikke huske fornavnet.
Nielsson fortsatte som klasselærer for A-rækken, og kan også ses på klassebillede
1947 – 1 A.
Jeg har modtaget et billede fra en ven hvor samme lærer optræder
på klassebillede 1949 – 3 A. Dette findes ikke på hjemmesiden, så
jeg vil søge at fremsende det, hvis interesse haves.
Med venlig hilsen
Preben Laursen
PS: Flot arbejde med hjemmesiden!
SVEND ERIK ANDERSEN
Mit navn er Svend Erik Andersen. Jeg blev dansk mester i atletik. Vi mødte Fladstrandskolen i finalen og vandt. Jeg gik i klasse med Torben Larsen, Poul Erik Brasch og Peter Dyring. Pinligt, jeg har ikke mine udklip mere, så jeg ved ikke rigtigt hvornår. Men jeg gik i 2 real og 3 real.
Jeg havde Erik Kristensen som gymnastiklærer, Kofoed som Biologilærer, Lorenzen som klasselærer.
Vi var en specialreal, som kom fra andre af Københavns skoler. Vi startede i 2. Real. Torben Larsen, som var en meget dygtig atlet, arbejder bl.a som skuespiller-statist, han ligner på en prik Niels Hausgaard.
Jeg vil mene at jeg gik på Grundtvigskolen i 65-67. Spydkasteren Freddy Larsen, gik også på Grundtvigskolen. Han døde for mange år siden.
TIL TOPPEN AF SIDEN
|
|
 |