Historier fra tidligere elever og lærere

ULLA-BRITT SJÖGREN

Jeg kan fortælle dig at Vivi Olsen hedder Walters til efternavn og er på Facebook. Så hende indtil '83. Conny Johansen hedder Conny Mearlyn Nielsen og er også på Facebook. Gennem en forælder da jeg var pædagog fik jeg at vide at Tino var død af en overdosis. Havde flere forældre der var fra Bispebjerg. Bl.a. Poul-Erik Clausen`s søn.

Flot stykke arbejde du gør med hjemmesiden.

Angående Tino: Jeg gik i Dommerparkens Børnehave med Tino. Han var en lille ondskabsfuld satan der altid ville tæve andre. På en tur i Lersøparken med børnehaven var vi blevet advaret om guldregn, og hvem spiste dem så, Tino, så de måtte til udpumpning med ham.

I samme børnehave var også Connie Garlykke, Erik Hahn-Nagel (hans mor var pædagog der) og Vivi Olsen. I Dommerparkens Fritidshjem, hvor jeg gik i to år var også Ken Barnewitz og Bent Garbers. På feriekoloni ved Veddelev har jeg et forrygende minde om de to gutter, som til lørdagsunderholdning gav en udgave af Klavs Jørgen, med tørklæde om hovedet. Ikke et øje var tørt.

Da jeg mødte Ken i '85 til skolefest, blev vi alle overrasket. Ken var blevet skolelærer og var, af alle steder, på Grundtvigskolen. Den dag hilste vi også på Rigmor Larsen, hun var blevet meget gammel at se på.


Glemte at fortælle at ved samlingen i '85 fik vi at vide at Bente Koch Rasmussen var flyttet til udlandet (emigreret), ved ikke om det stadig gælder. (Nej, hun er lyslevende i Danmark    mvh Poul Erik.)

BØRNEHUSET I DOMMERPARKEN


  

Kære Poul Erik.

Jeg sender dig et billede fra Bispebjerg. Jeg gik i børnehave i 3-4 år her sammen med Connie Garlykke, Vivi Olsen, Tino og Erik Hahn-Nagel hvis mor var pædagog der, hvis jeg husker rigtigt. Fra 1959 - 61 fortsatte jeg i fritidshjemmet ved siden af. Her gik også Ken Barnewitz. Altså foto er af Dommerparkens Børnehave og Dommerparkens Fritidshjem.

Dommerparken er bebyggelsen mellem Bogtrykkervej og Frimestervej, Hovmestervej og Landsdommervej. Så fandt jeg to ting frem: Carl Hedegaard Mikkelsen  døde i 1977, 59 år gammel (f.1918) og Carsten Monrad døde i 1987 kun 35 år gammel.

Jeg gik i børnehave og fritidshjem, fordi  begge mine forældre arbejdede. Dengang var der altid børn ude og lege. Der var ikke så mange der havde fjernsyn, og så havde vi både Lersøparken og Utterslev Mose som trak. Husker at om søndagen gik mange familier i Lersøparken med madpakker og så sad vi  tæt på græsset.

Knus.

VALBY GASVÆRK


   Husker dagen, hvor Valby Gasværk sprang i luften. Jeg var ude og lege og hørte ingenting, men min mor kom ud og hentede mig. Min moster boede i Valby og da hun ikke havde telefon, spurtede vi over til bussen og tog til Valby. Normalt kørte bus 21 af Vigerslev Alle, men da den var spærret, blev den sendt af Folehavevej.

Husker politibilerne der spærrede Vigerslev Allé. Der var heldigvis ikke sket noget hos min moster, de havde haft
et vindue der stod åbent og en vase havde fået en flyvetur gennem lejligheden. Min moster boede tæt på Toftegårds Plads.

Husker så hvordan der så ud senere, da der blev åbnet for kørslen igennem Allèen. Tagsten og glasskår alle vegne. Har lige kigget i en bog jeg har. Det skete d. 6. september 1964 og kostede kun 3 arbejdere og 1 forbipasserende livet, så det var nådigt sluppet.

1964 var også det år havfruen mistede sit hoved. Året efter i 1965, var det år politimordene skete. Morderen Palle Sørensen bor i dag i Valby i Skellet.

Knus fra Ulla-Britt.


                                            TIL TOPPEN AF SIDEN