Historier fra tidligere elever og lærere


RUTH BERING (tidl. LARSEN)

Hej, jeg gik på skolen fra 1941 til 1950. Jeg havde Johanne Gørtz fra 1. til 5. klasse. Jeg havde Henny Munck som klasselærer fra 1. til 4. mellem. Hun var gift med Helge Damtoft gennem 25 år, men blev senere skilt. Henny Munck var sidst i firserne da hun døde i marts 2008. Jeg kunne godt lide hende, hun var altid kvik i replikken og efter datidens normer var hun utraditionel og ligefrem. Ikke noget med kæft trit og retning. Vi havde da respekt for hende men vi kunne tale med hende om alt, hvis der var noget der trykkede os. Vi var også hjemme hos hende nogle gange.


Jeg havde frk Margrethe Christensen i engelsk, Hougs Olsen i gymnastik, Sessingø i tegning, frk Kronberg i matematik, fru Keldsen-Hansen i fysik, Lindhardt i sang og Axø i historie. Axø var ikke særligt vellidt. Elise Jakobsen havde vi i tysk, Halling-Jakobsen i naturhistorie og fr. Zimsen i håndarbejde.

 

Frk. Gørtz husker jeg som en sød dame, der nok var klædt noget gammeldags efter nutidens normer. Jeg husker at hun engang satte mig op foran på forhøjningen ved tavlen foran hele klassen til skam og skændsel. Årsagen var, at jeg havde krammet et stykke med rullepølse sammen i madpapiret, og smidt det væk i den tro, at det, der var peber, var snavs, og snavs spiser man ikke. Forklaring blev man aldrig bedt om. Man gik i flinkeskolen og adlød. Der sad jeg, mens rullepølsemadden voksede i munden på mig. Hun har nok gjort det i bedste mening for at lære os, at mad smider man ikke væk. Og det er da sandt nok. 

 

I øvrigt var der morgensang med inspektøren oppe foran. Husker ikke hans navn (Eskesen?), men han gav et bolche, den dag jeg blev meldt ind i skolen. Og en dag under morgensangen var der lidt fnisen, da en eller anden havde givet Grundtvig (gipsfiguren i hjørnet) skikasket på.

Husker Mogens Christiansen - kaldet smukke Christiansen - Når han havde gårdvagt, har jeg set at han præsterede at løfte en dreng op i øret, eller var det håret?

 

Frk. Lindhardt drillede vi, fordi hun var så bange for bakterier. Hun var så bange for baktusser at hun åbnede dørene med albuen. Vi skulle sidde på sidste række, hvis vi fejlede det mindste og havde snue. En dag rykkede hele klassen to bænke  baglæns, så det forestillede, at vi alle sad på sidste række. Frk. L slog takten an til en sang, men ikke en lyd. Hun prøvede et par gange. Ikke en lyd. Så blev hun sur og gav mig én oven i hovedet med violinbuen, så hestehårene på buen røg af og fløj lige op i luften, mens de hang fast i den ene ende af buen. Jeg sad tilfældigvis på første række, og 
så var det mig, der fik én i nødden. Nå, det har vist ikke gjort ondt. Damtoft var i øvrigt smålun på hende en overgang og gjorde sig en del ærinder i klassen, når vi havde hende.

 

Elise Jakobsen, hun skældte ud, så det føg. Jeg sad på første række, og der var vist en eller anden forbindelse til Tyskland med hende, men det, jeg husker bedst var, at hun blev så stik rasende, når vi ikke kunne grammatikken, og så sagde hun SCH-lyden så hun spyttede mig i hovedet. Men den dag i dag kan jeg godt være glad for hende. For da jeg kom på Aalborghus Gymnasium efter 20 års fravær fra skolepulten, ja, da var jeg nok den bedste i klassen til tysk og kunne bøje verber, stedord og kendte alle remserne.

Jeg kan også huske at i 1946 blev vi en tid undervist i en menighedsbygning der hørte til Utterslev Kirke. Den var gammel og stod lige oven på jorden og jeg husker at der lugtede muggent. Det var vist fordi der var tyske flygtninge på Grundtvigskolen at vi skulle gå her? Husker vi travede ad Skoleholdervej langs kirkegårdsmuren.

 

Der var også engang hvor vores fysiklærer fru Keldsen-Hansen, som i øvrigt boede på Tuborgvej, lavede et mindre heldigt forsøg med, jeg tror det var brint. Det skulle være i et lille reagensglas, men hun brugte en større kolbe, der eksploderede så splinterne fløj (vi måtte love ikke at sige det til nogen).

 

Vedrørende skoleballer: så husker jeg at der var flere på vor tid – husker at jeg var med til et i mellemskolen hvor vi dansede jitter-bug.

 

Til sidst vil jeg komme med et citat fra Victor Borge:

"hvordan kan noget, der har taget så lang tid, være gået så hurtigt." 

Noget af et paradoks, men godt sagt.

 

Hilsen fra Ruth Bering (tidl. Larsen), Aalborg.

GENSYNSMØDER


Fra Ruth Bering (tidl. Larsen): 25 års jubilæum i september 1975.


Fra Ruth Bering (tidl. Larsen).


Fra Ruth Bering (tidl. Larsen): september 1997.


Fra Ruth Bering, tidl. Larsen: 50 års jubilæum i 2000


Henny Munck, 79 år i okt.1999.


TIL TOPPEN AF SIDEN