GENSYNSMØDE d. 07-10-2011

med LARS LUMHOLTZ FREDERIKSEN

                                   

   Fredag d. 7. oktober 2011 skulle jeg til min søster og svogers guldbryllup i Tåstrup. I den forbindelse øjnede jeg chancen for at mødes med en gammel skolekammerat, Lars Lumholtz Frederiksen, som bor i Ballerup. Vi havde aftalt at mødes på centerpubben i Hedegårdscenteret omkring kl. 12.

   Jeg var mødt lidt tidligere og fik en kort snak med bartenderen, en nydelig dame. Jeg spurgte hende om hun kendte denne Lars. Næh, hun kendte mange der hed Lars - men da jeg senere spurgte om hun kendte Lars og Hanne - jo så kendte hun ham selvfølgelig. Hanne er Lars's kæreste som mødte os lidt senere.

   Det var et usandsynlig hyggeligt møde og Hanne var også en utrolig sød pige. Der blev talt om gamle dage i stor stil. Lars og jeg kender ikke hinanden direkte. Vi er begge født i 1952, men forskudt med et klassetrin. Men vi kunne begge godt huske udseendet fra de gamle fotos. Lars kunne virkelig huske mange detaljer fra tidernes morgen da samtalen kom godt i gang. Jeg måtte bare nikke og indrømme at jeg kunne huske knap så meget. Men det var meget fornøjeligt og der blev grinet en hel del.

   Jeg skal nu følge op på nogle af de mange tråde der kom frem på bordet, da der var meget interessant imellem. Efter små 4 timer var det hele slut, men det bliver ikke sidste gang vi skal mødes. Vores samtale havde været så god, at jeg helt glemte at tage billeder af os - ærgerligt. Nu må jeg i stedet indsætte et 10 år gammelt foto af Lars sammen med et billede af mig selv.


-poul erik.