Historier fra tidligere elever og lærere

LIS RAVN (tidl. MORTENSEN), f.1937
          

   Jeg har lige modtaget et tip om din hjemmeside fra min bror, og vil bare sige, at det er vel nok et flot og stort arbejde, du har gjort. 

  Jeg har ikke studeret den nærmere endnu, men vil bestemt gøre det. Jeg har nogle billeder, som måske har interesse, dem vil jeg sende til dig. Både min mand (Erik Ravn) og jeg, har gået på Grundtvigskolen. Jeg boede på Landsdommervej 30 og Erik boede på Bogtrykkervej 33. Erik og jeg havde guldbryllup i 2009, men kendte ikke hinanden fra skolen.

   Ole Ravn er Eriks bror og søster er Lykke Herle Vibeke Ravn. Der er også en bror Carsten Ravn.

   Min bror er Per Mortensen (det er ham, der har gjort mig opmærksom på hjemmesiden) og min søster er Ina Johannsen f. Mortensen. Jeg er også født Mortensen.  

Lis Ravn, født Mortensen.

Har boet Landsdommervej 30, st.tv. hele min skoletid. Bor nu i Allerød.

Jeg har gået på Grundvigskolen fra 1. klasse til III emb, hvor jeg gik ud i utide, december 1952, da jeg var skoletræt. Startede 9. januar 1953 hos Struers chemiske Laboratorium, som kontormedhjælper, og ½ år efter kom i lære som kontorelev. Har senere fået en kommunal uddannelse også, så det gik jo meget godt. Nu er jeg pensionist, og nyder tilværelsen i fulde drag.

Fra 1. – 5. klasse havde jeg frk. Lindhard som klasselærer. Hun var hysterisk med hensyn til at blive smittet, hvad andre jo nok også har oplevet. Jeg hostede åbenbart meget, og husker, at hun altid sagde: ”kunne du dog ikke få nogen pastiller af din far og mor, så du ikke forstyrrede så meget, og det smitter jo også”. Det fik jeg bestemt ikke med. Hun havde også en idé med at bruge albuen eller et lommetørklæde, når en dør eller et vindue skulle åbnes.

I skolegården skulle vi jo stå pænt på rækker, inden vi skulle op i klassen og ikke snakke. Det var jo svært. Gårdvagten kom ned, og hev mig i kinden helt op foran de andre. Mærket var der endnu, da jeg kom hjem fra skole, så min mor gik over på skolen og skældte den lærerinde ud, som havde forulempet hendes datter.

Om sommeren var en del af os elever på feriekoloni eller landophold hos familier, der ville tage de ”stakkels” københavnerbørn i ferien. Jeg har prøvet begge dele. Det var som regel dejlige oplevelser, men da jeg var 14 år skulle jeg også af sted på feriekoloni, fordi jeg har en lillesøster, Ina, som var startet i 1. klasse, og ikke kunne komme på feriekoloni, medmindre jeg som storesøster tog med. Det syntes jeg ikke var så sjovt. 

Fra I mb (1950) fik vi så fru Munk som klasselærer, og sikke en forandring. Vi elskede hende. Vi oplevede mange spændende ting med hende. I 1952 arrangerede hun en lejrskole tur til Sønderjylland, hvor hun havde kontakt til Løjt Realskole i Løjt Kirkeby. Det skulle foregå således, at vi boede privat og deltog i skolen dernede. Vi var af sted i 10 dage med utrolige mange dejlige oplevelser i det specielle område. Vi var jo Københavner børn. Året efter var der så et genvisit hos os i København. Det var også en meget speciel oplevelse for Sønderjyderne, da de fleste af os boede i lejligheder. Da vi var i Sønderjylland boede alle på gårde eller i huse.

Næste tur fru Munk arrangerede, var til Norge i 1953. Fru Munks datter og hr. Damtoft var med. Jeg fik lov til at deltage, selvom jeg var gået ud af skolen i december 1952. Det var jeg glad for. Jeg var jo bare 16 år, og kom stadig sammen med mine skolekammerater. Var bare træt af at gå i skole.

Jeg vedlægger nogle billeder fra vores Lejrskole tur i Sønderjylland. Bemærk lige, hvad man skulle have med af tøj (vi var væk i 10 dage) og ordensregler samt programmet for turen. Rationeringsmærker skulle vi jo også have med.

Ligeledes vedlægger jeg kopier af nogle karakterbøger fra grundskolen og mellemskolen samt en udtalelse fra min dejlige klasselærer fru Munk.

Det blev jo en lang historie, men man kan jo blive ved. Dejligt, at du har sat noget i gang, Poul Erik.

   Min mand og jeg tog en tur til Liseleje i juli 2012, for at finde sommerhuset, hvor jeg var så heldig at komme med min klassekammerat og hendes familie på sommerferie flere gange. Min klassekammerat Lone Colmorten og jeg var rigtig gode veninder.

   Jeg har mange minder derfra. Huset hed Schweizerhuset og var lyserødt, og var meget stort og flot. Jeg har nok været 13-14 år, da jeg sidst var med. Vi havde mange dejlige dage deroppe, og opholdt os selvfølgelig meget ved standen. Det var jo herligt at komme derop, når man kom fra stenbroen.

   Jeg kan huske, at vi kørte i bil derop, og at Lones far havde en meget stor bil, det var en Oldsmobile, den sejlede af sted, og jeg blev desværre meget tit køresyg, og var bange for at komme til at kaste op i den fine bil, det skete nu aldrig, da de standsede bilen, når det var nødvendigt.

   Adressen til sommerhuset fik jeg af Lones bror Finn, så det var let at finde. Det var nogle meget søde mennesker, der havde huset nu. Det var blevet malet sort og hvidt, og var meget flot. Jeg fik lov til at tage nogle billeder udenfor og gik rundt og kiggede. Det lille hus er noget nyt, ellers var det som jeg husker det - bortset fra farven. Der dukkede mange minder op.

Venlig hilsen Lis Ravn.

                                               TIL TOPPEN AF SIDEN