EFTERLYSNINGER

EFTERLYSNINGER


 På denne side, vil du kunne finde efterlysninger af gamle elever, lærere og begivenheder, der er indsendt af tidligere elever.

 Har du informationer til disse efterlysninger, så skriv til:  newpew@mail.dk   med angivelse af ref-nr. Du kan også skrive direkte til den e-mail adresse der evt. står ved efterlysningen.

 Vil du gerne selv efterlyse en gammel klasse-, skole-, eller legekammerat, eller en hel klasse fra skoletiden, kan du sende oplysningerne til mig på:  newpew@mail.dk  , så bliver det bragt på denne side.



NOGLE AF BILLEDERNE KAN SES I STORT, VED AT KLIKKE MED MUSEN.


Siden er sidst opdateret: d. 27-09-2018

Fra Inge-Lise Hannibal (tidl. Hansen) (ref-11)

 Jeg kunne godt tænke mig at komme i kontakt med nogle af mine gamle skolekammerater, da jeg ingen kontakt har med dem nu om dage.
 
   Jeg glæder mig til at høre fra jer, som startede i 1c i 1954 i Frk. Vollerzens klasse eller fra nogle, som måske sluttede i 1963 i klasse 9a - stadig med Frk. Vollertzen som klasselærer.
 
   Jeg er født i 1947 og hed dengang Inge-Lise Hansen.  Jeg er med på 3 klassebilleder her på siden,  1c klasse fra 1955,  klasse 3c fra 1957 og 8a fra 1962.
 
Venlig hilsen
Inge-Lise Hannibal (tidl. Hansen) f. 1947
Virum

fra Ivalu Lynge Christensen (tidl. Lynge Rasmussen) (ref-10)

Hej

Jeg søger mine gamle klassekammerater som gik på Grundtvigskolen ved Magistervej, Kbh NV.  Vi gik i klasse sammen i 1998-2000, 3.-4.klasse. Jeg var meget sammen med Sarah (med rød/orange hår) boede vist ved Frimestervej, Elena (fra Rusland), Melena, Elmedina (hun var vist fra Makedonien), Sara og Stine.

Jeg kan desværre ikke huske deres efternavne 😔 Jeg flyttede tilbage til Grønland, efter at have gået på Grundvigskolen (nu Tagensbo Skole) i 2 år. Vi er fra årgang 1989.

Jeg legede meget sammen med pigerne, og kan huske at jeg boede tit hos Sarah, når min mor skulle på kursus el.lign. I Grønland. 😊 

Ville være dejligt at komme i kontakt med dem og høre hvordan det går med dem. Kan I hjælpe mig på denne side?
 
Mvh. Ivalu Lynge Christensen (f. lynge Rasmussen)

fra Gert Pedersen (ref-9)


  Jeg hedder Gert Pedersen, er født i 1939 og gik på Grundtvigskolen fra 1946-1955.




   For 60 år siden bestod en flok drenge mellemskoleeksamen.  Billedet nedenfor er fra 1955 – IV.m.B og viser de fleste af os.  Jeg har siden da kun haft kontakt med Ole Dam, dog først efter 49 års pause.  Ole kunne alle navnene på billedet.  Mindst 1 mangler på billedet: Ebbe Sonne

   Lad mig “høre“ fra dig hvis du læser dette og har lyst. Giv mig mailadresse og fortæl mig lidt om dig selv.  Måske kunne der være stemning for et gensynsmøde.  Jeg bor nu i Greve, har været gift med Lis i snart 52 år, og har 3 børn og 9 børnebørn.  Jeg blev uddannet som civilingeniør i 1963 og har i 33 år arbejdet i Greve Kommune.

 
Gert Pedersen
Jerismosevej 190


Tryk på foto for at se det i større udgave.

fra Carl Michael Nielsen (ref-8)


   Carl Michael Nielsen vil gerne i kontakt med lærere og elever, der havde tilknytning til 'Villaen' i perioden 1981-84. I skolen blev han bare kaldt for Michael Nielsen.

Læs mere om  Carl Michael Nielsen under: 
HISTORIER >  Carl Michael Nielsen
 
(CARL) MICHAEL NIELSEN

fra Hanne Gregaard, tidl. Olsen (ref-7)


   Jeg gik på skolen fra 1938 - 1947 startede i 1.c, min klasselærerinde hed Elise Jacobsen - der gik bl.a. en elev, som hed Kirsten Aagesen.

   Flere af os i klassen var på svagbørnskoloni sammen på Bjerge strand. Jeg boede i Typografernes hus på Tagensvej sammen med min lillesøster Rie, min mor og far.

   Jeg vil godt i kontakt med elever fra den periode. Dengang hed jeg Hanne Olsen, nu hedder jeg Hanne Gregaard - du kan kontakte mig via mail eller på Facebook.

E-mail:
hannegregaard@sol.dk

HANNE GREGAARD, tidl. OLSEN

fra DAN BENGTSSON (ref-6)

Hej...

   Min mor började på Bispebjergs skola 1932 och på Grundtvigs skola 1938 när den var helt nybyggd. Finns någon information kvar från den tiden? Mor heter Edith Bengtsson och är född 1925.

Jag hittar inga så gamla bilder eller information från när skolan var helt ny. Få se om någon hör av sig men chansen är inte så stor. Jag skrev i gästboken. Hittade också en som börjat 1941 men då var hon kanske 7 år, min mor var 13 år 1938...

MVH Dan Bengtsson
  ( dan.bengtsson11@gmail.com )

fra PER MORTENSEN (ref-5)


   Jeg hedder Per Mortensen (født 1935) og jeg leder efter gamle skole- kammerater, især Ole Villumsen.

Læs mere om mig her: http://www.grundtvigskolen-nv.dk/41534987

Med venlig hilsen Per Mortensen (per.mortensen232@gmail.com)

PER MORTENSEN

fra Ingerlise Griebel Borsic, tidl.Christensen (ref-4)






   Jeg prøver herigennem at efterlyse mine skolekammerater fra årgang 1960 hvor vi gik i 7.b. Vi er fotograferet med vores Engelsk/historielærer Ole Bern Suhr Kofoed, som klasselærerinde havde vi Fru Erna Claudewitz.

hilsen fra Ingerlise Griebel Borsic, f.Christensen ( griebel.borsic@gmail.com )

fra ERIK RAVN (ref-3)




Jeg vil gerne efterlyse følgende fra billedet 1949 II-FM:

Bent Nyborg Christensen født 7. jan.1936, boede Bogtrykkervej 33 st.tv.

Villy Andreasen boede Bogtrykkervej 33 1 tv.

Erik Rasmussen boede Bogtrykkervej  37  st. th.

Harry Monnerup boede Magistervej skråt over for indgangen til skolen.


Med venlig hilsen Erik Ravn (elravn@privat.dk)
  
ERIK RAVN

fra Martha Nielsen-Holgersen, tidl. Beck (ref-2)


                           EFTERLYSNING AF LENE JENSEN (f. 1941):

   Mit navn er Martha Nielsen-Holgersen (født Beck d. 18. maj 1941). Jeg boede på Frimestervej 65 (1943-1953) og startede på Grundtvigskolen i 1948. Min bedste veninde var Lene (f. Jensen i 1941) som boede på: Fuglefængervej nr. 7, 4. sal tv.

Læs mere om mig på dette link:
http://www.grundtvigskolen-nv.dk/74774454

Venlig hilsen, Martha Nielsen-Holgersen.

Skriv til:  newpew@mail.dk



Martha (f. Beck)                      Lene (f. Jensen)

   Er der nogen som kender disse 2 piger på klassebilledet fra 1948?
Læreren hedder frk. Aadahl.

Så skriv til:
newpew@mail.dk

fra SØREN SVANE GYLDSØ (ref-1)


 
   Jeg hedder Søren Svane Gyldsø og vil gerne kontaktes af mine gamle klassekammerater fra 9.u i 1960 på Grundtvigskolen.

Jeg er født i 1944 og gik kun på Grundtvigskolen 1 år.
De andre 8 år gik jeg på Bispebjerg Skole, og havde lærer Åge Hesselholdt som klasselærer. Jeg boede i Bispeparken til jeg var 22 år. Jeg er spændt på at høre nærmere.

Med venlig hilsen Søren Gyldsø (gyldsoe@dukamail.dk)