Jeg kom i tanke om de forskellige handlende der kom gående i gaderne med deres trækvogne. Jeg kan huske der kom både frugt- og grønthandlere og også fiskemænd.
Jeg kan huske at der blev råbt: " 10 bananer for en daler". Det er ind i mellem det mest mærkelige jeg kan huske.
Kan I
også huske når der kom gårdmusikanter? Vi børn løb rundt og samlede penge ind som vores mødre smed ud af vinduet, pakket ind i papir. Jeg løb meget på rulleskøjter
(dem af metal), og når vi rigtigt skulle køre stærkt, gik vi op for enden af Frimestervej ved Tomsgårdsvejen og så kørte vi ned af Frimestervej mens gnisterne føg omkring hjulene. Vi glemte vist at stoppe ved Hovmestervej,
men der er heldigvis aldrig sket noget. Der var jo heller ikke den trafik som der er i dag.
Det er skægt som man pludselig husker
forskellige ting når der bliver åbnet en lille klap.
Hilsen
Connie
PS: Se mere her: BANANVOGNE og GÅRDMUSIKANTER